- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
319

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann, Anders Bjørn (kaldet Asbjørn), f. 1860, Filolog - Drachmann, Anders Georg, f. 1810, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Filol.» (N. R. VIII). 1887 konkurrerede han til Posten som
Professor i Latin ved Universitetet i Christiania og skrev i den
Anledning to Skrifter: «Guderne hos Virgil», som indeholder særdeles
interessante Undersøgelser om Æneidens Komposition, og: «Catuls
Digtning». Efter at have holdt sine Prøveforelæsninger i Christiania
blev han af Flertallet i det nedsatte Bedømmelsesudvalg indstillet
til at erholde Professorposten; men den norske Regering foretrak
desuagtet hans Medbejler, Nordmanden L. B. Stenersen. Siden har
D. virket som Lærer ved flere kjøbenhavnske Skoler; navnlig har
han fra Begyndelsen af 1889 været Medbestyrer af Frøken N. Zahles
Artiumskursus for Damer. Han ægtede 5. Nov. 1887 Ellen Sophie
Bentzon, Datter af Oberstlieutenant M. F. L. B. og Caroline
Frederikke Emilie f. Bang.

M. Cl. Gertz.


Drachmann, Anders Georg, 1810-92, Læge.
Han blev født i Kjøbenhavn 22. Nov. 1810 som en Søn af Tømmermester
Matthias D. og Louise Christiane f. Kobiersky. Udgaaet
af Barberstuen kastede han sig ivrig over kirurgiske
Studier, blev 1831 Underkirurg i Søetaten og tog
1836 kirurgisk Examen, ligesom 1839 den nyoprettede
kombinerede Lægeexamen; 1842 blev han fast ansat
i Søetaten, 1845 Læge ved Langgaards orthopædiske
Institut. I den første slesvigske Krig var han
Overskibslæge, 1853 Koleralæge i Kjøbenhavn. 1859
grundede han det første Institut for medicinsk
Gymnastik i Kjøbenhavn, 1860 fik han Professortitelen,
under Krigen 1864 fungerede han som Overlæge ved et
Lasaret i Kjøbenhavn, 1865 overtog han, indtil 1873
sammen med J. Schiødte, derefter alene, Ledelsen
af et nyoprettet Institut for medicinsk og
orthopædisk Gymnastik i Kjøbenhavn. Ogsaa for
den romerske Badeanstalts Oprettelse i Kjøbenhavn
var han en af Hovedmændene. For Orthopædien
og de dertil sig sluttende Omraader af Kirurgien
har han virket ikke blot praktisk, men ogsaa paa
fremragende Maade litterært, ligesom hans energiske
Aand der fra førtes videre til en mere omfattende
hygiejnisk Virken, særlig for Reformer i Skolernes
Sundhedspleje og i det hele for Børnenes sundhedsmæssige
Udvikling; 1886 udgav han sammen med A. Hertel en
populær Haandbog i Sundhedslære. Som Anerkjendelse
af hans videnskabelige Fortjenester blev han Æresdoktor
ved Upsala Universitets Jubelfest i 1877. Fra 1884 har han
privatiseret i Fredensborg. – d. 2. Juli 1892.
Gift 1. (1844) med Vilhelmine Marie f. Stæhr, Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free