Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann, Holger Henrik Herholdt, f. 1846, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Række Saadanne Skitser (senere saa bekjendte under
Titelen «Paa Sømands Tro og Love», udk. 1878) blev til under et
længere Ophold i Udlandet 1877-78 (Paris og London), fra hvilket
han gjorde en Afstikker hjem, der førte ham til Sønderjylland.
Paa et kjøbenhavnsk Hotel skrev han derpaa «Derovre fra Grænsen»
i 3 Døgn, uden Sammenligning hans populæreste Bog;
Tilblivelsen forklarer Karakteren: en begejstret, improvisatorisk Tale,
gjort paa et flygtigt Indtryk; dens Fortrin ere heri, dens Fejl
ikke. Gjennemstuderet eller improviseret – det har intet at sige
over for Spørgsmaalet om det rette Synspunkt, – den alvorlige
historiske Sandhed, som peger fremad og tilbage, og denne savnes.
Intet er her sagt af, hvad en overlegen Aand i denne Sag havde
at sige sit Folk. Dette er ingen æsthetisk Indvending – tvært
imod, naar D.s musikalske Reservation i Sønderborg brød Stemningen
der, saa kunde en politisk Reservation ikke undgaa at
skade Bogens Stemning, og just den er dens Styrke, som
overmander Kritikken. Men D. træder ikke her op blot som Digter
og staar derfor ikke blot for Æsthetikkens Domstol.
«Derovre fra Grænsen» var den bedste Prosa, D. endnu
havde skrevet; næsten samtidig kom i «Sange ved Havet» (1877)
hans bedste Vers (navnlig de venetianske Digte). De fleste Digte
i «Ranker og Roser» (1879) vare allerede trykte, og den usædvanlig
voluminøse «Ungdom i Digt og Sang» (s. A.) omfatter den samme
Aarrække og føjer til sidst endnu en ny Række «Sange ved Havet»
til (deriblandt et Par af de ypperste og et Par af de ringeste).
Disse 3 Samlinger udgjøre da i Virkeligheden én eneste, der
omfatter D.s klassiske Tid og danner den højeste Tinde i nordisk
Lyrik. En saa bredlinjet Melodiføring i Rythmen, en saadan
Frihed i Bevægelsen, der magtede baade det stærkeste og det
sarteste, en saa overlegen sproglig Virtuositet, der har Udtryk for
den stofligste Skildring og den mest ætheriske Stemningsmusik,
havde endnu ikke aabenbaret sig i vort Sprog og er med
Undtagelse af den engelske Lyrik vistnok ikke hørt i noget moderne
Sprog. Og det centrale i denne Kunst er som en Naturkraft,
der taler direkte til Naturen i os: denne «farende Svend» kunde
synge saa meningsløst skjønt som en Nattergal, og hans Fedel
havde det uskolede Zigeunerstrøg, der faar alt Blod til at danse.
Men Reversen mangler ikke: D. har vittig i sin «Esther» ladet
Raadmanden sige: «Stiftamtmanden er højere end Stilen», –
maatte han snart med samme Ironi kunne se paa den Sætning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
