Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann, Holger Henrik Herholdt, f. 1846, Digter - Drakenberg, Christen Jacobsen, 1626-1772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af et Baumbachsk Æventyr, og er Frugten ikke nærende, saa er
den dog berusende. Mystikken er hverken dyb eller klar; men
der er en ubrudt Stemning, en samlet Farvetone over det hele
som i intet andet af hans Værker. Modsætningen mellem Gotfred
Springforbi og Kurt, de to kunstneriske Grundtyper, de to
Elementer i D.s egen Kunstnersjæl, har evig Gyldighed og er for
den ene Parts Vedkommende i alt Fald – Gotfreds – glimrende
udtrykt. At det, understøttet af Prof. Hornemanns fortrinlige Musik,
maa kunne virke paa Scenen, synes utvivlsomt, men Dagmartheatret
magtede ikke Opgaven. Rent kunstnerisk set staar «Tyrkisk
Rococo» fuldt saa højt. De lange melodiske Vers bølge og gløde
med exotisk Skjønhed, Sanselighedens Kultus er adlet ved et
storstilet Udtryk, aldrig maaske har «Kjødets Evangelium» inspireret
en saadan Højsang. De indsprængte Digte have en let og sikker
Lokaltone, de kunde staa blandt Hugos «Les orientales»; «Og jeg
vil gaa i Tavernen hen» opvejer alene hele Bøger af andre, ogsaa
enkelte af D.s, maaske selve hans næste orientalske Udflugt,
Æventyrdramet «Tusend og en Nat». Der er ganske vist noget
dybsindigt i den Modsætning, at Helten er dyrisk som Menneske, og
at han, da han er tryllet i Dyreskikkelse, har faaet sand menneskelig
Aand af den Kjærlighed, som han bøder for, og det er et rigtigt
Greb af D., fra Kvindens Opdragelse i Kjærlighed og til den, at
vende sig til Mandens; der er visselig lyrisk Pragt, ægte Pathos
og livfulde Scener, men det hele bliver dog intet Drama, og selv
som Digtning bevæger det os ikke dybt, det staar lidt fjærnt,
og den fremmede Tone er næppe holdt saaledes, at den illuderer
eller giver tilstrækkelig Stemning. Endelig i Digtcyklen «Suleima»
sænker hans «vest-østlige Divan» sig under D.s Niveau; det er –
bortset fra et Par Digte – mat baade i Tanker og i Form og lidet
tiltalende af Indhold. Samlingen, hvori Cyklen findes, og
som D. med ubegribelig Kritikløshed har døbt med den Heineske
Titel «Sangenes Bog» (Jul 1889), indeholder i øvrigt enkelte
prægtige Digte, de fleste dog i en Tonart, som han har behandlet
friskere før, og som kan udtværes: den Gotfred Springforbi’ske.
Men D.s Fremtidsmuligheder ligge i Kurt, ikke længer i
Gotfred Springforbi.
Karl Gjellerup.
Drakenberg, Christen Jacobsen, 1626-1772,
i sin Tid meget i Folkemunde paa Grund af sin fænomenale Alder og sit bevægede
Liv, fødtes 18. Nov. 1626, døde 9. Okt. 1772 og levede altsaa under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
