- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
329

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejer, Abraham, 1671-1736, Lagmand, Berghauptmand - Drejer, Carl Peter Frederik, 1808-71, Politiker - Dreier, Frederik Henrik Hennings, 1827-53, social-økonomisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9. Juni 1712 levede han i et barnløst Ægteskab med
Karen f. Tønder, f. 11. Dec. 1661 d. 7. Juli 1735,
en Datter af Ole Christophersen T., Sognepræst
til vor Frue Kirke og Stiftsprovst i Throndhjem,
og Maren Jørgensdatter Skjeldrup. Karen T. var Enke
efter Jens Hansen Collin, Bergassessor og Inspektør
over Kommercien og Kobbertienden (d. 1708), med hvem
hun havde haft 12 Børn.

N. Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 892.
Illustr. Nyhedsblad 1860, Nr. 9.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

Drejer, Carl Peter Frederik, 1808—71, Politiker,
født 3. Marts 1808 i Eveldrup Præstegaard nær ved
Hobro, Søn af Præst Niels D. (f. 1768 d. 1844)
og Thomasine Nicol. f. Reutze (f. 1775 d. 1847)
samt Broder til ndfr. nævnte Ove og Salomon D., var
1823—27 Skriver paa Lysgaard og Hids Herreders Kontor
og tog 1828 dansk juridisk Examen. Han var derefter
1829—33 Fuldmægtig hos Byfogden i Skive og 1834—42
Godsforvalter paa Lundbygaard og Oremandsgaard. Her
gjorde han Bekjendtskab med sin nedennævnte Hustru
og fik med hende Midler til at kjøbe Glostrupgaard
i Nærheden af Nakskov, som han ejede 1842—70. I
Sept. 1850 valgtes D. til Landstingsmand og beholdt
sit Sæde indtil Grundlovens Ændring 1866; han indtog
en ret anselig Stilling paa Tinge som nationalliberal
(stemte i April 1853 imod Arvefølgeloven), dog
hældende til venstre Side, og valgtes 1856 af
Landstinget til Medlem af Rigsraadet (indtil Juli
1863). 1854—56 havde D. Sæde i Maribo Amtsraad og
1864—66 i Rigsraadets Folketing. Død 11. Juli 1871. Han
havde 1842 ægtet Theodora Collett (f. 1809 d. 1885),
Datter af den norske Højesteretsassessor Peter
C. (s. ovfr. S. 59).

Barfod, Dansk Rigsdagskal. I, 228.

Emil Elberling.

Dreier, Frederik Henrik Hennings, 1827—53,
social-økonomisk Forfatter, var ældste Søn af
ndfr. nævnte Overretsassessor Vilh. Henr. D. Han
blev født i Kjøbenhavn 16. Dec. 1827, dimitteredes
1844 fra Metropolitanskolen og studerede Medicin, men
dyrkede samtidig ihærdig levende Sprog, Mathematik,
Naturvidenskaber, Filosofi og nyere Nationaløkonomi,
navnlig dens sociale Gren. Han var Alumnus paa
Valkendorfs Kollegium og fungerede i de to første
Krigsaar 1848—49 som Underlæge. Meget tidlig følte
han sig tiltrukken af de politiske Bevægelser og var i
det hele stærkt aandelig vakt. Allerede som Skoledreng
skrev han i «Korsaren », som ung Rus traadte han ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free