Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreier, Frederik Henrik Hennings, 1827-53, social-økonomisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandværkerdannelses-Foreningen», der den Gang stod paa
Liberalismens yderste venstre Fløj, gik senere over til den mere
radikale «Forening for Arbejdsklassens Vel», og
da heller ikke den tilfredsstillede ham, forsøgte
han selv at stifte et «Reformselskab». Det havde
ikke nogen synderlig Fremgang og var i det hele
kommet mindst 3 Decennier for tidlig til Verden;
der var med det forbundet en Association til
Anskaffelse af billige Livsfornødenheder for
Arbejderne efter det af «The Rochdale pioneers»
givne Mønster, en Forbrugsforening, og denne
overlevede Selskabet, blev ogsaa efter D.s Død
søgt fortsat af daværende Fuldmægtig Gerh. Ploug,
men døde saa hen. Den sociale Reform, knyttet til
væsentlige Forbedringer i Arbejderstandens materielle
Livsvilkaar, var hans Livs store Tanke, til den
helligede han sig uden Forbehold og ganske, lod sig
ikke standse af nogen Overlevering, noget bestaaende,
nogen Tro eller Avtoritet. Allerede de to Skrifter
«Folkenes Fremtid» og «Fremtidens Folkeopdragelse,
foreløbige Antydninger af en Socialist», begge fra
1848, opstille dette radikale Program, for hvilket
han søgte at agitere ved Ugeskriftet «Samfundets
Reform» (2 Kvartaler 1852-53), medens han i
«Aandetroen og den frie Tænkning» (1852) rettede
sit Angreb imod enhver aabenbaret Religion eller
rettere imod Religion overhovedet. Hans polemiske
Skrifter af æsthetisk Indhold tilsigtede nærmest
at gjøre Propaganda for hine sociale og atheistiske
Anskuelser. «M. A. Goldschmidt, et Literaturbillede,
med et Anhang om Hr. E. Meyer og Dyrene» (1852) er et
yderst ensidigt, men vittigt Angreb paa «Korsarens»
tidligere Udgiver. Under Navnet «Peter Vandal» skrev
han «Blik paa det verdenshistoriske Værk «Clara
Raphael» og den derved fremkaldte Damelitteratur»
(1851), sviende i sin Spot over denne fortyndede
Kvindeemancipation; det var af denne Bog, at han selv
skrev en Anmeldelse i «Flyvepostens» Stil, som han
til sin Fryd fik optaget i Bladet. I Foraaret 1853
var han oppe til medicinsk Examen, men blev under
denne ramt af et apoplektisk Tilfælde og døde 9. Maj
1853 i sit 26. Aar.
Er allerede Listen over hans trykte Arbejder
paafaldende stor i Forhold til hans korte Levetid,
saa forbavses man endnu mere ved i hans efterladte
Papirer, som gjemmes paa det store kgl. Bibliothek,
at se, hvor stort Omfang hans Studier have haft, og
hvilken Vrimmel af Tanker der gjærede hos ham. Det
sociale Spørgsmaal i alle dets Forgreninger, knyttet
til en ubetinget positivistisk Livsopfattelse i
Modsætning til Dogme og Aabenbaring, er det Grundlag,
paa hvilket alt bevæger sig, men han opfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
