Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Johan Christian, 1777-1851, Landøkonom, Industridrivende og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er den vordende bondevenlige Politikers fuldt
færdige Program, som her klart lægges frem, og
det skulde hurtig faa praktisk Betydning. Da der
i Dec. 1834 foretoges Valg til de af Frederik VI
indførte raadgivende Stænderforsamlinger, blev D. i
sin Egn valgt til Deputeret. Han gav som saadan
Møde i Roskilde Stænderforsamling, og i de skarpe
Sammenstød, som det kom til her mellem de konservative
og frihedsvenlige Anskuelser, stod D. paa de sidstes
Side. Han blev en af Roskilde Stænders frisindede
Førere og øvede en afgjørende Indflydelse paa de
fleste Deputerede af Bondestanden. Han talte og
virkede for Petitioner angaaende Formildelse af
Jagtlovgivningen, Indskrænkning af de offentlige
Frirejser, Afløsning af Hoveriet, Salg af offentlige
Stifteisers, Lens og Stamhuses Bøndergods, Forbedring
af Landsbyskolelærernes Kaar, Indførelse af almindelig
Værnepligt, Jødernes Valgbarhed, almindelig Ret for
alle Aviser til Postforsendelse, fuld Offentlighed
i Stænderforsamlingernes Forhandlinger osv. Enhver
Frihedsbestræbelse var han paa Forhaand en Ven af,
kun ikke paa det kirkelige Omraade, som han synes at
have staaet fjærnt. Og at hans Virksomhed fulgtes og
anerkjendtes, ses tydelig bl. a. deraf, at han ved
Omvalgene i 1841 gjenvalgtes til Deputeret endog 3
Steder.
D. var for øvrigt ingen stor Taler, men han var i
Besiddelse af et vist tørt Humor, der i Forbindelse
med hans Udtalelsers djærve, for ikke at sige
skarpe, ja undertiden bitre Præg ikke undlod at
gjøre Virkning, og hans Optræden i 1844, da han
sammen med Prokurator Balthasar Christensen havde
indgivet et Forslag, der gik ud paa, at Bondestanden
«fuldstændig skulde emanciperes til virkelig Frihed
og Lighed for Person, Ejendom og Virksomhed med
Statens øvrige Borgere», gjorde ham i vide Kredse
populær. Medens Forslagsstillerne i Forsamlingen
bleve Gjenstand for en Række skarpe personlige
Angreb, strømmede det ind med Taknemmeligheds- og
Hengivenhedsadresser til D., der stod som en
betydelig Skikkelse, og det med Grund. Foruden at være
Stænderdeputeret var han ogsaa Medlem af Kjøbenhavns
Amtsraad og Formand for den ved hans Initiativ
skabte ivrige «Landkommunalforening for Kjøbenhavns
Amt». Den ved Anordningen af 13. Avg. 1841 angaaende
Landkommunevæsenet skabte Adgang til Selvstyre blev
i vid Maalestok benyttet af Frihedspartiet, der den
Gang endnu stod samlet og enigt, hvorfor vi ogsaa se
D. lige saa ivrig for det danske Sprog i Slesvig som
for Bondeemancipationen. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
