Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Viggo, 1830-88, filosofisk Forfatter - Dreyer, jvfr. Dreier (Drejer) - Dreyer, Andreas, -1686, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaret og fanget ved Dybbøl og udnævntes efter
sin Udløsning til Lieutenant. 1872 ægtede han
Louise Henriette Collin, Datter af Etatsraad,
Departementschef Edvard C. og Henriette Oline
f. Thyberg. Han døde 8. Nov. 1888. — D. har
(anonymt) skrevet forskjellige om sædelig Alvor og
logisk Dygtighed vidnende Afhandlinger, i hvilke
han søger at trække Grundlinjerne for en rationel
Livsanskuelse: «En Livsanskuelse grundet paa Elskov»
(1881), «Forholdet mellem Mand og Kvinde, belyst
gjennem Udviklingshypothesen» (1884), «Grænser
for Kjønsfriheden» (1888). To polemiske Artikler
i «Tilskueren» for 1885: «Om en Reaktion mod den
moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed» og
«Svar til Dr. phil. G. Brandes», belyse yderligere
hans Anskuelser.
K. Kroman.
Dreyer, jvfr. Dreier (Drejer).
Dreyer, Andreas, —1686, Søofficer, født i Kjøbenhavn,
blev 1675 antaget i Holland til dansk Krigstjeneste
som Lieutenant og forfremmedes Aaret efter til
Kapitajn; samtidig ansattes han som Chef for
Orlogsskibet «Christiania» og var med dette under
Niels Juel og senere Tromp Deltager i Gullands
Erobring og Slaget ved Øland 1. Juni. Senere hen samme
Maaned var han ved Landgangen i Skaane den første,
der traadte i Land, og tog aktiv Del i Ystads
Erobring. 1677 som Chef for «Enigheden» deltog
han under Niels Juel i Slaget paa Kolberger-Heide
1. Juni og erobrede det svenske Orlogsskib «Wrangels
Pallats». Maanedsdagen derefter, som Niels Juels
Sekundant, udmærkede han sig i Slaget i Kjøge Bugt
og erobrede her et andet svensk Skib, «Svenska
Lejonet». Med lige saa stor Tapperhed, som han
alt tvende Gange dette Aar havde udvist, deltog
han endelig samme Efteraar i Floris Carstensens
Angreb paa Vestervik. De 2 næstfølgende Aar vedblev
han at være Chef for Orlogsskibet «Enigheden» ; i
Begyndelsen af Juli 1679, da han under Niels Juels
Kommando deltog i den danske Flaades Blokering af
Svenskerne i Kalmar, fik han Ordre til at sænke sit
gamle Skib i Kalmar Sunds sydlige Indløb for saaledes
at spærre Fjenden denne Udvej. Under en morderisk
Kamp udførte han Befalingen og forfremmedes derefter
til Schoutbynacht.
Efter Fredslutningen havde D. forskjellige Kommandoer
paa Konvoi o. l. Han døde 1686. – D. var gift med
Geriche van Schaych fra Holland og havde 3 Døtre og
3 Sønner, hvoraf en senere blev Søofficer.
Lützow, Hist. Efterretn. om danske Søe-Officierer I.
C. With.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
