- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
359

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dros, Johannes, -1289, Ærkebiskop - Drubin, Chilian, -1747-, Parykmager - Due, Jens, -o. 1419, Hofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig i Rom og erhverve Bekræftelsen. Dette havde
J. D. forsømt og derved egentlig forspildt sin Ret som
valgt; alligevel beskikkede Paven ham i Kraft af sin
apostoliske Magtfuldkommenhed (April 1282) og lod en
Legat meddele ham den bispelige Vielse og overbringe
ham Palliet. Som bekræftet og viet Ærkebisp har han
derefter deltaget i Danehoffet i Nyborg (Juli 1282)
og sammen med de andre Bisper underskrevet Kong Eriks
mærkelige Haandfæstning af 29. Juli 1282. Hvad der i
øvrigt vides om hans Virksomhed som Landets øverste
gejstlige, er ikke meget. Han bevarede det fredelige
Forhold mellem Kirken og Kongemagten, han havde arvet
fra sin Forgænger, ligesom han utvivlsomt med største
Delen af Gejstligheden stod paa Erik Glippings Side
mod de misfornøjede verdslige Stormænd. Mordet i
Finderup og det derpaa følgende Tronskifte medførte
sikkert ingen Forandring i hans Stilling til
Kongemagten. Juledag 1287 kronede han Erik Menved i
Lund; et Aars Tid derefter, 29. Jan. 1289, døde han
i Aarhus og efterfulgtes i Ærkesædet af Jens Grand.

C. Weeke.

Drubin, Chilian, døde vistnok 1747, Parykmager,
Søn og Sønnesøn af Hamborger agende Postmestre af samme Navn,
kjørte efter Faderens Død (o. 1719) nogen Tid Posten,
blev 1722 Galanterihandler i Kjøbenhavn, men fallerede
og rømte, angav de agende Postmestre for Toldsvig, som
han selv havde deltaget i, fik saa Tilladelse til at
anlægge agende Poster til Helsingør og Fredensborg,
men de gik over Styr ved hans Forsømmelighed
(1726—28). Endelig anlagde han en Parykfabrik i
Kjøbenhavn — efter talrige skrydende Avisannoncer
(1732—47), der give Indblik i Parykformernes Talrighed
—, en stor Forretning med udstrakte Forbindelser, 16
Svende, 100 til 150 Parykker paa Lager. Annoncernes
ubevidste Komik var en stadig Kilde til Morskab og
fik Holberg til at kalde ham «en ikke mindre habil
Skribent end Parykmager».

Holbergs Epistler (Bruuns Udg.) II, 154. 389.
Stolpe, Dagspressen i Danm. IV.

P. Stolpe.

Due, Jens, —o. 1419, Hofmester, Ejer bl. a. af Torp
i Thy og Fuglsang paa Laaland, hvilken sidste Gaard
han giftede sig til med sin første Frue, Sidsel
Andersdatter, var en Søn af Bonde Jensen D. og nævnes
første Gang 1370. Han var 1377—78 blandt de Medlemmer
af den danske Adel, som støttede Hertug Albrechts
Fordringer paa den danske Trone; siden sluttede han
sig dog afgjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free