- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
361

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Due, Manderup, o. 1598-1660 - Due, Manderup, 1668-1710, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omtr. samtidig til Udlandet, hvor han med en
kort Afbrydelse færdedes i o. 8 Aar. Efter at
være vendt hjem blev han 1621 Hofjunker og 5 Aar
senere Overskjænk. 1629 var han saa uheldig ved
et Gjæstebud at begaa et Drab, men han slap med at
staa aabenbar Skrifte, noget, der maaske skyldtes
hans indflydelsesrige Svigerfader, Rigsraaden Albert
Skeel til Fussingø, hvis Datter Anne (f. 1607 d. 1662)
han ægtede 6. Sept. s. A. I en Række af Aar synes
han nu at have levet som Privatmand, indtil han i
Slutningen af Christian IV’s Tid blev Landkommissær
og Lensmand (1646 over Aastrup Len, 1650 over Ørum
Len). Gjentagne Gange (1648 og 1651) var han paa Valg
til Rigsraadet uden dog at blive Medlem, Han synes
at have været en ret velhavende Mand og roses for
sin Godgjørenhed. 21. Sept. 1660 døde han.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 110 ff.

C. F. Bricka.


Due, Manderup, 1668-1710, Officer,
var en Søn af Bernt D. (en Søn af den foregaaende) til Krastrup og
Elisabeth Krabbe. Han blev født 2. Febr. 1668 og blev,
da han var 16 Aar gammel, sendt til Kjøbenhavn for at
opdrages til den militære Stand. 2 Aar efter blev han
Fændrik ved Livgarden til Fods og fulgte 1689 denne
Afdeling til Irland, hvor han deltog i Krigen. 1691
blev han Sekondlieutenant og tog nu Del i Kampene
i Flandern, under hvilke han 1692 avancerede til
Premierlieutenant og 1695 til Kapitajn reformé, indtil
han ved sin Hjemkomst efter Freden blev udnævnt til
Kapitajn i Garden 1698. Han gjorde derefter en Rejse
til Frankrig, men da Krigsurolighederne begyndte i
Danmark 1700, blev han kaldt hjem og Aaret efter ansat
som Major ved det nyoprettede Grenadérkorps. 1707
blev han Oberst og Chef for vestsjællandske nationale
Regiment og 1708 Chef for Dronningens Livregiment og
deltog med dette i Hærens Landgang i Skaane.
I Slaget ved Helsingborg 10. Marts 1710 blev han haardt
saaret af 2 Stykkugler i højre Arm og venstre Ben og
døde Natten derpaa i Helsingborg, efter at Armen var
bleven amputeret. Han var den sidste Mand af sin
Slægt og blev begravet i Herlufsholm Kirke i Marcus
Gjøes pragtfulde Familiebegravelse. 19. Okt. 1708
var han nemlig blevet gift med Charlotte Amalie
Gjøe (f. 11. Febr. 1689), Datter af Gehejmeraad
Marcus G. og Jytte Dorothea Thott, med hvem han
fik Brahesborg, som han føjede til sine øvrige
Godsbesiddelser: Krastrup, Gundersted m. fl. Hun
blev atter gift 1717 med Grev Christian Rantzau
til Rosenvold og døde 31. Juli 1724.

J. Lodberg, Ligprædiken ov. M. D., 1711.

P. F. Rist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free