- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
367

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duseberg, Johann Friedrich, 1809-78, Læge - Dutillet, Mimi, født Prin, -1767-, Danserinde - Duurloo, Hans Peter, f. 1816, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sit Fædreland, en af Danskhedens trofaste Støtter
baade før og efter Oprøret. 7. Jan. 1853 udnævntes
han til Medlem af det slesvigske Sanitetskollegium og
19. Dec. 1853 til Landfysikus i Flensborg Amt. Efter
Krigen 1864 blev han af de tyske Myndigheder
afskediget fra begge sine Embeder, men vedblev at bo
i Flensborg til sin Død, 14. Febr. 1878. Medlemmerne
af «Borgerforeningen», hvis Formand han havde været
i en Række af Aar, satte et Mindesmærke over ham paa
Flensborg Kirkegaard.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Dutillet, Mimi, født Prin, –1767–, Danserinde,
kom i Sommeren 1767 til Danmark med sin Mand, der
var fransk Skuespiller, gjorde som Danserinde saa
stormende Lykke, at man gav hende Tilnavnet «den
uforlignelige», og fik fra 1770 et Engagement ved
Hoftheatret paa 6 Aar som første Danserinde med
1400 Rdl. aarlig, medens hendes Mand virkede ved
det franske Skuespillerselskab som første Elsker og
Regissør. Efter Udgangen af Theateraaret 1773-74
tog hun dog sin Afsked, væsentligst fordi hun
var skinsyg paa den talentfulde Anine Frølich, og
drog til Stockholm. Fra denne By vendte hun i 1783
tilbage til Kjøbenhavn med sin Mand, men Intriger fra
Galeottis Side bevirkede, at hun ikke fik noget nyt
Engagement ved det kgl. Theater, hvorefter hun forlod
Danmark.

Overskou, Den danske Skueplads II og III.

Edgar Collin.


Duurloo, Hans Peter, 1816-92, Skolemand.
D. er født 8. Dec. 1816 ved Korsør, hvor Faderen, John D., der
nedstammede fra en hollandsk Familie, som gjennem
flere Slægtled havde ejet Plantager paa St. Croix,
levede som Landmand. Moderen var Laurentze Cathrine
f. Dahlerup. D. blev Student fra Frederiksborg Skole
1835 og theologisk Kandidat 1845. Ved at undervise
i Skoler og som Huslærer fik han Forkjærlighed
for Lærervirksomheden og opgav Tanken om gejstlig
Ansættelse. I nogle Aar underviste han kun normalt
begavede Børn, men i Foraaret 1850 blev han Lærer
ved den af senere Sognepræst V. Dahlerup stiftede
Døvstummeskole, grundet paa Talemethoden, og faa
Maaneder efter Bestyrer af Skolen. Det lykkedes
her D. at oplære døvstumme efter Talemethoden
til Konfirmation sammen med talende Børn, og han
skaffede derved denne Methode sikkert Fodfæste
i Danmark. Tillige forsøgte han at undervise de
idiotiske Børn, der stundum tilførtes Skolen, og
gjorde sig gjennem Litteraturen nærmere bekjendt med
Idiotismen og dens Behandling i Udlandet. Da Pladsen
som Forstander for den paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free