Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybvad, Christoffer, o. 1578-1622, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar i Udlandet, især i Frankrig og Italien. Ligesom
han i Holland var bleven paavirket i Retninger,
der stode i Strid med de bestaaende Forhold i hans
Fædreland, saaledes blev ogsaa Opholdet særlig i
Frankrig skæbnesvangert for ham, ikke blot fordi han
gjorde fortroligere Bekjendtskab med de løse franske
Sæder, men ogsaa fordi han tilegnede sig de politiske
Grundsætninger om den enevældige Kongemagts Betydning,
der af den Tids Fremskridtsmænd betragtedes som den
bedste Lægedom mod de sociale Brøst.
Henimod Slutningen af Aaret 1612 synes D. atter at
være kommen hjem. Skjønt Rygtet om hans Lærdom gik
forud for ham, maatte han dog for 4. Gang forgjæves
ansøge om en akademisk Lærerplads. Under disse
Forhold groede der i hans i Forvejen vistnok irritable
Sind en Bitterhed op, der bragte ham til (o. 1615)
at forfatte en Række til Kongen stilede «politiske
Observationer», der i de stærkeste Udtryk angribe den
i Danmark bestaaende Forfatning og anbefale Indførelse
af arvelig Kongemagt og Enevælde. Vi vide ikke, om
dette mærkelige Skriftstykke – hvori mange af de i
Christian IV’s Tid trufne Regeringsforanstaltninger
paa det skarpeste dadles, men under den Form, at
Skylden tillægges Kongens Raadgivere – virkelig er
kommet Kongen til Hænde; men endelig opnaaede D. 1618
at blive udnævnt til kgl. Mathematicus, i det han
som Løn aflagdes med et Kanonikat i Lund.
Som kgl. Mathematicus havde D. den Opgave at
stille Nativiteter og udføre andre derhen hørende
Kunster og Beregninger, der for en Videnskabsmand
maatte have lidet tilfredsstillende ved sig, da
de mere klarsynede havde begyndt at faa Øjnene
op for, at slige Beregninger og Forudsigelser
kun vare videnskabelig Humbug. Misfornøjelse med
Stillingen i Forbindelse med bitre Erindringer om
tidligere Tilsidesættelser og nye Stridigheder, hvori
D. indvikledes med Kapitlet i Lund, bragte atter hans
heftige Sind i Kog. I Nov. 1619 rejste han til Bergen,
uvist i hvilken Anledning. Her henledte han snart
Opmærksomheden paa sig ved sine dristige Ytringer om
forskjellige Statssager. Især gik han løs paa Adelen
og udtalte det som sin bestemte Forventning, at inden
faa Aar skulde dens Magt være forbi og Kongen være
i Besiddelse af de syv Majestætsrettigheder, som
den franske Forfatter Bodin omtaler. Der behøvedes
kun en passende Aareladning – et Par Læster Blod –,
for at Adelsvælden skulde være knækket. Tillige lod
han Antydninger falde om, at han allerede havde givet
Kongen Ideen til, hvorledes han skulde gribe Sagen an,
og han pralede af at have udkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
