- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
372

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybvad, Christoffer, o. 1578-1622, Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planen til vigtige Foranstaltninger, som
Kongen for nylig havde begyndt at sætte i Værk,
saasom Oprettelsen af Holmens faste Stok og det
ostindiske Kompagni. I Selskaber, hvortil han som
anset Videnskabsmand indbødes, hos Biskoppen i
Bergen, Dr. Niels Paaske, og hos Lensmanden, Knud
Gyldenstjerne, lod han sin Tunge frit Løb og udtalte i
manges Paahør sine Ønsker og Forventninger med Hensyn
til en Omvæltning i den bestaaende Statsforfatning.

Da disse hans Ytringer kom Regeringen for Øre, udgik
der i Marts 1620 kgl. Befaling til den ovennævnte
Lensmand om at anstille Undersøgelser om «alle
Haande sælsomme Ord og letfærdig Tale om disse
Landes Regering og Højhed», som D. sagdes at have
ladet falde. Han var imidlertid selv dragen ned til
Danmark uden at ane nogen Fare. Men da de i Bergen
optagne Vidnesbyrd indløb, blev han underkastet
et Forhør af Kansler Chr. Friis til Kragerup og
tvende Medlemmer af Rigsraadet, hvilket førte til
hans Anholdelse. Samtidig blev der lagt Beslag paa
hans Papirer, blandt hvilke der fandtes adskilligt
af graverende Art, særlig en Del Notitser, kaldede
«Joci aulici», der selv for et velvilligt Øje
maatte tage sig ud som kaad Spot over den kristne
Religion og en uren Fantasis Leg med det obscøne. –
Universitetets Rektor og Professorer fik nu Befaling
til at dømme i D.s Sag, i det den kgl. Sekretær Axel
Arenfeldt optraadte som Aktor imod ham. Dommen,
der faldt 22. Dec. 1620, gik ud paa, «at efterdi
D. befindes at have grovelig forgrebet sig imod Gud,
imod den kristelige Religion og Kirkeceremonier,
imod kgl. Majestæt, imod Riget, Rigens Raad, endog
imod den døde (Kansler), imod menige Adelskab og
andre Rigens Stænder, da bør han være berøvet alle
akademiske Privilegier og Værdigheder og med Vanære
udstødes af vor Orden, i det han for øvrigt overgives
til kgl. Majestæts, som en kristelig Øvrigheds, Naade
og Unaade». At flere af D.s politiske Projekter i og
for sig vare meget vel grundede og forstandige, kom
ham ikke til gode, da hele Vægten blev lagt paa det
formentlig revolutionære i hans Færd. – Efter nogen
Tids Betænkning bestemte Regeringen da hans Straf til
livsvarigt Fængsel, og 27. Jan. 1621 førtes D. fra
Blaataarn til Kalundborg Slot, hvor han indesluttedes
i det bekjendte Taarn «Folen». Her døde han 1622 efter
henved 2 Aars Fangeliv. En Morgen, da Fangevogteren
kom ind i hans Kammer, fandt han ham liggende
livløs i Sengen, omkommen, som man antog, ved en
Kulilteforgiftning, som var opstaaet derved, at han
af Uforsigtighed om Aftenen, da han slukkede
Lyset, havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free