- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
377

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyre, Mette Iversdatter, -o. 1520, Datter af Iver Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svenske Slægtninger og gjorde Oprør mod Kong Hans. Fru
M. og sine 2 Sønner af første Ægteskab bragte han
imidlertid i Sikkerhed i Sverige. Her synes Fru M. at
have opholdt sig, da Knud Alfsen 1502 gjorde Indfald
i Norge og bemægtigede sig Akershus, men derpaa
trods givet Lejde blev dræbt ved en Sammenkomst med
Hr. Henrik Krummedige. Dette vakte i højeste Grad Fru
M.s Forbitrelse; fra Sverige, hvor hun allerede den
Gang stod i det nøjeste Forhold til den daværende
Marsk, Svante Nilsson Sture, søgte hun ved Bud og
Breve at fremkalde nye Opstande mod Kong Hans. Selv
ægtede hun i Nov. 1504 Svante Sture, der imidlertid
s. A. var bleven Sveriges Rigsforstander ved Sten
Sture den ældres pludselige Død. Onde Rygter, der
dog først synes opstaaede senere, da Fru M. var
kommen i Strid med de svenske Stormænd, og som i
hvert Tilfælde synes helt ugrundede, vilde endogsaa
beskylde hende for at have forgivet Sten Sture for at
bane Vejen for sin Elsker, Hr. Svante. Som Svantes
Hustru spillede hun sammen med Hemming Gad en stor
Rolle. Hun viser sig i sine mange Breve som en myndig,
klog og forstandig Kvinde. Hendes Breve til Svante
vise hendes store Kjærlighed til ham og den Længsel
og Bekymring for Gift eller for hans Sygelighed, der
kunde betage hende, naar han fraværende tumlede sig i
sit urolige Liv. Da han pludselig døde 3. Jan. 1512,
netop som det svenske Rigsraad tænkte paa at afsætte
ham, kom Fru M. i stærk Strid med sin Stifsøn, Sten
Sture den yngre. Han beskyldte hende for at have
tvunget Faderen til at give hende et Morgengavebrev
paa Hørningsholm. Alles Had vendte sig nu mod hende,
de værste Rygter udbredtes om hende, og med sin
Stifsøn Carl Knudsen tyede hun da atter til Danmark,
hvor Christian II tog vel mod hende, forlenede
hende med noget Gods i Hørby ved Holbæk og skaffede
hende Forstanderskabet over St. Agnetes Kloster i
Roskilde. I Forening med sin Broder Vincents’ Sønner,
de bekjendte Brødre Ove, Vincents og Niels Lunge (dvs.
Dyre), hvis svenske Godser vare blevne inddragne,
udrustede hun et Skib, der fejdede mod Sten Sture
og optog et af hans Skibe paa Traven; Føreren for
Skibet var en af Christian II’s egne «Admiraler»,
Tile Giseler, og Sagen bidrog meget til Bruddet
mellem Danmark og Sverige i Aaret 1517. Fru M. levede
endnu 1519 og vistnok noget længere, siden hun, da
Christian II fik Magten i Sverige, atter for en kort
Tid skal være kommen i Besiddelse af Hørningsholm. Den
langvarige Strid mellem Sten Stures og hendes Arvinger
endte først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free