Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrlund, Niels Kristian Folmer, f. 1826, Sprogmand - Dyrskjøt, Peder Larsen, 1630-1707, lærd Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sproglige Afhandlinger, der alle bære Vidne om grundig Forskning, har
D. udgivet en fortræffelig og yderst indholdsrig lille «Udsigt over
de danske Sprogarter» (1857), der des værre endnu ikke er bleven
fulgt af det længe ventede Arbejde over sjællandsk Folkesprog,
hvori hans hidtil enestaaende Kjendskab til hans Fødeøs Dialekt og
hans store sproghistoriske Viden særlig skulde komme hans
Videnskab til Nytte.
Erslew, Forf. Lex. Indbydelsesskr. til Univers. Reformationsfest 1872 S. 93 ff.
Vort Forsvar Nr. 28 (1882).
M. Lorenzen.
Dyrskjøt, Peder Larsen, 1630-1707, lærd Bonde.
Han stammede fra en gammel Ditmarskerslægt og blev født 10. April
1630 i Aagaard, Ørum Sogn i Vendsyssel. Faderen, Delefoged
Lars D., faldt 1644, 84 Aar gammel, som Bondefører for
Vendelboerne i Kamp mod Svenskerne ved Nørre Sundby. Moderen,
Anne Pedersdatter Ravnstrup, var Datter af en Selvejer i Ørum Sogn
og i Slægt med «Skipper» dement. Efter at D. i sin Barndom
havde lært at læse og skrive, kom han i sit 15. Aar paa Skriverstue
i Aalborg hos Raadmand Rasmus Holst, efter hvis Død han
o. 1647 sendtes til Borgmester Find Nielsen Trellund i Kjøbenhavn.
I dennes Hus traadte han i Forhold til den senere bekjendte
Borgmester H. Nansen, der skaffede ham Adgang til nyttig
Læsning. Aaret efter maatte han dog vende tilbage til Aalborg paa
Grund af en Benskade, hvorfor han forgjæves søgte Hjælp i
Hovedstaden. Efter sin Helbredelse blev han først Haandskriver hos
Fru Ide Gjøe paa Vrejlevkloster og senere Skriver hos en Foged
paa Aastrup. 1675 giftede han sig (Hustruens Navn kjendes ikke)
og kjøbte den gamle Bispegaard Bejstrup ved Hjørring, men maatte
atter gaa fra den paa Grund af for høje Skatter. Senere kjøbte
han Gaarden Knerø i Jerslev Sogn, hvor han boede til sin Død,
13. Okt. 1707. 1699 havde han afstaaet den til sine Sønner for
uforstyrret at kunne hengive sig til sine Studier.
Fra sin Fader havde han arvet Kjærlighed til sit Fædrelands
Historie og Fortidsminder. Han var vel bevandret i Saxe og Huitfeldt,
men syslede dog særlig med Afskrivning af gamle Skjøder
og andre Dokumenter, der kunde tjene til Belysning af
Samfundsforholdene i ældre Tider og, hvad der fornemmelig havde
Betydning for ham, vejlede ham i Studiet af danske Adelsslægters
Genealogier, hvori han var godt hjemme. Derfor fik han ofte
Besøg af Adelsfolk, der laante ham Ligprædikener, Stamtavler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
