Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbesen, Niels, -1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtog han en paabegyndt Borg ved Skjern Aa
og ødelagde den; den var beregnet paa at holde
Vesterjylland i Ave. I Sommerens Løb rensedes hele
Nørrejylland for Fjenden; kun det faste Skanderborg
holdt sig endnu; ud paa Efteraaret belejrede N. E. det
med en talrig Hær. Det lykkedes dog Besætningen at
sætte sig i Forbindelse med sine Landsmænd paa Fyn,
og da 600 Ryttere her fra nærmede sig Borgen, gjordes
der et Udfald, som kostede 2200 Jyder Livet (alle
Sjæles Dag, 2. Nov.). Blandt de faldne vare ogsaa
N. E. og 2 af hans Brødre; deres Lig bleve fremsøgte
og tillige med de andre, som vidstes at have været med
i Randers, lagte paa Stejle. Da det mange Aar efter
(i Efteraaret 1351) kom til et Forbund mellem Grev
Gerts Sønner og den jyske Adel imod Kong Valdemar,
betaltes der gjennem deres gjensidige Tillidsmænd,
Stig Andersen og Hans Limbek, en Mandebod paa 500
Mark lybsk for Grevens Drab. Der kan herved ikke, som
Huitfeldt mener, være sigtet til N. E. eller andre
af de faldne Drabsmænd; Bøderne maa være betalte af
endnu levende Deltagere i den blodige Opgjørelse.
Mindet om N. E.s Bedrift fordunkledes snart i
den folkelige Overlevering af den Omdigtning, som
«Folkevisen» underkastede den. Ligesom Fortællingen
om Marsk Stig under de langvarige Kampe mellem
Kronen og de jyske Stormænd gav Anledning til en
storslaaet Ridderdigtning, hvis Formaal var at
forherlige Adelens stolte Uafhængighed, saaledes
toges Drabet i Randers til Indtægt for den samme
Samfundsopfattelse. N. E. blev en kjæk Talsmand for
Ridderens Ret over for sin Herre; det patriotiske
i hans Daad tabtes saa godt som helt af Syne,
medens Undsigelsen og Selvtægten bleve Handlingens
Midtpunkt. Det frie Forbund mellem danske Mænd til
Fædrelandets Redning forvandledes til en enkelt
Herremands Ridt fra Nørring Ris til Randers, fulgt
af en Skare trofaste Svende. Med stort Mesterskab
gjennemføre Digteren denne Opfattelse i de mindste
Enkeltheder og frembragte derved en Vise, som i
Aarhundreder bevarede N. E.s Navn fra Forglemmelse,
men rigtignok tillige berøvede det en god Del af dets
rette Glans. At der dog ogsaa har været andre Viser
i Omløb om den jyske Folkehelt, synes at fremgaa
af enkelte Vers, som nu findes i en Forbindelse,
der næppe er den oprindelige. Saaledes antyder et
enkelt, at N. E. før Opbruddet til Randers gjæstede
(sin Broder?) Knud Ebbesen paa Bygholm; det har da
maaske hørt til en Sang, som skildrede Begivenheden
mere som en stor Folkebevægelse. Til den samme hører
da maaske ogsaa det berømte Vers om Kællingen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
