- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
403

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eberstein, Ludvig Albertsen, -1328, Marsk - Ebisch, s. Ehbisch - Eckardt, Christian Frederik Emil, f. 1832, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kong Christoffers ældste Søn, Erik, opgav
Christoffer sin kortvarige Modstand og flygtede
til Meklenborg. Samtidig med at L. A. ledsagede den
nyvalgte Konge paa hans Hyldingsrejse rundt i Riget
og bl. a. deltog i Danehoffet i Nyborg, hvor Grev Gert
forlenedes med Sønderjylland, glemte han ikke at sikre
sig en Løn, der stod i Forhold til den Andel, han
havde haft i Valdemars Kongevalg. Han fik i Forlening
Almind og Jelling Sysler med Byerne Kolding og Ribe,
Malt og Gjern Herreder samt Viborg Landsting. Fra
tidligere Tid havde han Nørre Asbo Herred, men da
dette blev overdraget Knud Porse, fik han til Vederlag
Gods i Thy og Mors samt Skive By og Hjerm og Hindborg
Herreder; ligeledes blev han, vistnok strax efter at
Valdemar var bleven Konge, paa ny Marsk. Da samtidig
hans udstrakte Panterettigheder fra Kong Eriks Dage
hinsides Sundet selvfølgelig maatte opretholdes af den
nye Konge, var L. A. i Besiddelse af et Magtomraade,
der ikke gav selve hans Herres meget efter, og som
maatte kunne have afgivet en ypperlig Modvægt mod den
forhadte Grev Gerts overhaandtagende Indflydelse, hvis
ikke Døden havde gjort en brat Ende derpaa. Kort efter
29. Maj 1328 bortkaldtes nemlig L. A., og saaledes
berøvedes den svage Kong Valdemars vaklende Trone
en af dens kraftigste Støtter, og Vej banedes for
den usle Christoffers Gjenkomst til Riget.

L. A., der blev begraven i Viborg, efterlod sig en
Enke, Else Pedersdatter, hvis Slægtskabsforhold
ikke kjendes, og et Par umyndige Børn. Hun søgte
efter bedste Evne at holde sammen paa Mandens store
Besiddelser, først ved Kong Valdemars og siden ved
Grev Johans Hjælp, hvilken sidste hun tilkjøbte
sig ved at afstaa til Greven Helsingborg Slot samt
overlade til ham den unge Kong Erik Christoffersen,
der mærkelig nok var bleven L. A.s Arvinger betroet,
efter at Jyderne havde befriet ham fra Haderslev
Slot, hvor han sad fangen. Hun levede endnu 1333
og fik da af den svenske Kong Magnus Stadfæstelse
paa sin Pantebesiddelse af Bleking og Lister.

Thiset.


Ebisch, s. Ehbisch.


Eckardt, Christian Frederik Emil, f. 1832, Maler.
E. er født i Kjøbenhavn 2. Juli 1832 og er Søn
af Skomagermester Joachim Frederik E. og Henriette
f. Gunst. Han kom i Malerlære hos Malermester Harboe,
besøgte som Lærling Kunstakademiet (1846–53), hvor han
(1851) rykkede op i Modelskolen, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free