Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckardt, Josephine Hortensia Nancy Adelaide, f. 1839, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løb var selvskreven til at medvirke i denne, hver
Gang et af de ældre Arbejder gjenoptoges, var det
dog særlig det finere Lystspil, hun kastede sig
over, og i dette er det da ogsaa, at hun har fejret
sine smukkeste og bedste Triumfer. Den overlegne,
elegante, aandfulde, ofte lidt kokette, men samtidig
altid meget reserverede Verdensdame har i hende haft
en fremragende Repræsentant paa Nationalscenen,
og med en let, utvungen Konversationstone har
hun forbundet en stor Færdighed i det pointerede
Replikskifte. Som ingen anden har hun været Typen
for Damen af det højere kjøbenhavnske Bourgeoisi,
skildret denne Type med stor Sandhed, saa vel hvad
dens Fortrin som Mangler angaar, og med Hensyn
til disse sidste bør man fremhæve den lige saa
fine som elskværdige og aandfulde Komik, hvormed
hun har udstyret adskillige af sine kjøbenhavnske
Dameroller. Medens hendes Abigael i «Ambrosius»
(1878) saaledes er et godt Exempel paa den danske
Frøken, der sværmer med den fattige Student for
med et vemodigt Smil til sidst at gifte sig med den
rige Adelsmand, viser Etatsraadinden i «En Skandale»
(1884), med hvilken overlegen Ironi Skuespillerinden
har forstaaet at blotte alt det tomme og hule,
der i Selskabslivet ofte gaar for Dannelse og god
Tone. Medens hun aldrig har haft nogen stærkt udpræget
Accent for de voldsomme, dybe Lidenskaber, har hun
derimod søgt sin Styrke i at skildre den noget kolde,
reserverede Kvinde, og det har exempelvis sat hende i
Stand til at spille en saa vovet Rolle som Alkmenes
i «Amphitryon» (1879), ganske vist ikke saaledes,
som Moliére har tænkt sig den, men med et saa skjønt
Præg af Uskyld og Kyskhed, at denne Præstation blev en
af hendes allerstørste Triumfer. Af hendes righoldige
Repertoire i Aarenes Løb kan fremhæves: 1865 Maria i
«Væringerne i Miklagard», Lady Teazle i «Bagtalelsens
Skole»; 1866 Sigrid i «Brylluppet paa Ulfsbjærg»,
Rosine i «Barberen i Sevilla», Emilie i «Hr. og
Fru Møller»; 1867 Portia i «Kjøbmanden i Venedig»,
Maria Stuart i «Maria Stuart i Skotland», Rose i
«Fruentimmerskolen»; 1869 Marguerite i «Dronning
Marguerites Noveller»; 1870 Mathilde Frank i «Grøns
Fødselsdag»; 1871 Thora i «Hakon Jarl», Elmire i
«Tartuffe»; 1872 Fru Thompson i «En Kurmethode»,
Maria i «Correggio»; 1875 Gabrielle i «Gabrielle»,
Dagny i «Hærmændene paa Helgeland»; 1876 Dione i «Den
forvandlede Konge»; 1877 Fru Bernick i «Samfundets
Støtter»; 1880 Celimene i «Misanthropen», Beatrice
i «Stor Staahej for ingen Ting», Lucretia i «Den
vægelsindede», Fru Hatting i «Eva»; 1881 Fulvia i
«Fulvia»; 1882 Mrs. Clarkson i «Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
