Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Christoffer Vilhelm, 1783-1853, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mægtige Direktør, thi han foreslog den heldige Konkurrent
at blive Porcellænsmaler! 2 Aar efter konkurrerede
E. for den store Guldmedaille, men Opgaven laa næppe
godt for ham («Adam vaagner og ser den nyskabte Eva»),
og han fik ingen Medaille. Endelig i 1809 fik han
den for «Jacobs Død; da faldt Joseph over sin Faders
Aasyn og græd og kyssede ham».
Nu gjaldt det om at komme udenlands. Men Akademiet
havde kun ét Stipendium til de «Artister», som havde
vundet den store Guldmedaille; det rejste C. F. Høyer
paa, og hans Tid udløb ikke før 1. Jan. 1812. Der
var imidlertid meget, som maatte gjøre det ønskeligt,
at E. kom til at rejse. Hans fuldt erkjendte Talent
stod her Fare for at slides op i en triviel Kamp for
det daglige Brød. Gjæld og en uheldig Forbindelse,
der kun kunde løses ved et Ægteskab og paafølgende
Skilsmisse, maatte ogsaa gjøre en snarlig Rejse
ønskelig. Det var Clemens, som her greb ordnende ind
og rakte Haand til at løfte E. mere end et Trin højere
paa Samfundets Stige. Kammerjunker Bruun Neergaard,
en enthusiastisk Kunstelsker, ønskede at udgive en
Voyage pittoresque og fik Anvisning paa E., hvem
han tilbød fri Rejse til Paris, naar han vilde tegne
for ham undervejs. Derom blev man enig. 1. Juli 1810
ægtede E. Christine Rebecca Hysing, og 3. Juli rejste
han til Paris. Under det 6aarige Ophold i Udlandet
blev Skilsmissen ordnet.
Ellers var ved Aarhundredets Begyndelse Rom det Sted,
som stærkest tiltrak Malere og Billedhuggere. Men i
disse Aar var det Paris. Den gjenvakte Interesse for
Oldtiden havde i Maleren Jacques Louis Davids Person
paa en egen Maade sluttet Pagt med Revolutionen og
Republikken; men han var ogsaa Tidens første Maler,
til hvem Eleverne strømmede sammen. Da E. kom til
David i 1811, var denne allerede over sin første
Manddom, Republikaneren var bleven Kejserdømmets
Kunstner, de nøgne Helte vare afløste af Officerer i
glimrende Uniformer; men det, E. lærte, var at male
efter den levende Model, saa naturlig og simpelt, som
han saa den, og saa fremfor alt at bære det brede,
klare, straalende Dagslys ind i Billedet, om end
med Fare for, at dets fine Sølvtone undertiden blev
for kold, og Skyggerne blegnede, saa at Lysets Kraft
svækkedes. Opholdet bag efter i Rom, 1813-16, modnede,
mildnede og sammensmeltede med E.s danske Natur, hvad
han havde lært i Paris, og han fandt sig selv igjen,
ikke blandt den store Kunsts heroiske Skikkelser,
men ved Tiberens Bred, i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
