Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Christoffer Vilhelm, 1783-1853, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Billeder til Christiansborg Slot, noget køligt
og tørt, der let bringer Beskueren til at overse hans
Pensels solide Egenskaber og den omfattende Flid,
hvormed han har behandlet sine ikke sjælden meget
umaleriske Opgaver. I hans talrige Altertavler,
hvoraf dog enkelte hæve sig til virkelig Skjønhed,
er Følelsen varmere, medens dog ikke sjælden en
vis Smaalighed i Udførelsen og Savnet af Blik for
dekorativ Virkning lade dem synes ringere paa Afstand,
end de vise sig ved at ses paa nært Hold.
Portrætterne viste hans Talent paa et heldigere
Omraade. Det erkjendtes ogsaa hurtig af Publikum,
og i Aarene 1816-26 var han ret i Skuddet som
Portrætmaler. Et Par af hans bedste Portrætter skyldes
jødisk Fædrelandssind og jødisk Rigdom. Redaktør
Nathanson var saaledes i hine Aar en Mæcen, som
Danmarks Historie maa mindes med Agtelse for, hvad han
har gjort for at støtte E., Ernst Meyer og andre paa
deres Kunstnerbane. Den Portrætgruppe, som E. udførte
af den Nathansonske Familie, og som nu er havnet i
den kgl. Malerisamling, synes at have været et Udtryk
for den Taknemmelighed, E. følte over for de større og
mindre Bestillinger, hvormed Nathanson havde støttet
ham i hans Ungdomsaar, thi i hans ellers nøjagtige
Regnskabsbog, der er ført lige fra Hjemkomsten eller
rettere fra Rejsens Begyndelse, findes saa godt som
alle Portrætter nævnede uden dette. (I «Kunstbladet»
f. 1888 er givet en udførlig Fremstilling af dette
Billede.) Til E.s mest vellykkede Billeder hører ogsaa
et Knæstykke af Kjøbmand Raphael, en lille væver Mand
med runde Hornbriller, gjengivet med en høj Grad af
Blødhed i Modelleringen, en sjælden Kraft i Farven,
forenet med Dybde og Runding i Formen.
Det er et Vidnesbyrd om det Naturstudium og den
Naturfølelse, hvorpaa E.s Kunst hvilede, at man fra
1803-21 ikke ser en Baad, ikke et Sejl fra hans
Haand, medens det dog fortrinsvis er Sømaleren,
Friluftsmaleren, som Eftertiden vil mindes. Først
da han var kommen hjem og havde faaet Bolig paa
Charlottenborg, vinkede Havnen og Søen ham. Der
var saa nær til Langelinje fra Kongens Nytorv. De
forfriskende Pust fra Øresund blæste Læreaarenes Støv
bort fra Barndommens Erindringer fra Als Sund. Han
maatte ud i en Baad for at se Søen og Skibene paa
nærmere Hold, og fra at se var der ikke langt til
at gjengive. Men E. var ikke den Mand, som gik uden
om Vanskelighederne. Den nogle og trediveaarige
Mand gav sig trøstig i Lære hos en forhenværende
Koffardikapitajn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
