Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Christoffer Vilhelm, 1783-1853, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
set. En anden Art af Lærling havde E. i
Kunsthistorikeren N. L. Høyen, som i veltalende
Ord blev Talsmand for, hvad Kunstneren forkyndte i
Gjerning, sand Kjærlighed til Naturen, fri, individuel
Gjengivelse af, hvad der var ærlig og omhyggelig set.
Inden E. var bleven Medlem af Akademiet, hjemførte
han til sin Bolig paa St. Annæ Plads 8. Febr. 1817
Elisabeth Cathrine Julie Juel (f. 1791), ældste Datter
af Portrætmaler og Professor ved Akademiet Jens J. og
Rosine f. Dørschel. Hun døde efter 10 Aars Ægteskab
19. April 1827 efter at have født ham 2 Sønner og
4 Døtre. Af det tidligere nævnte Ægteskab havde
han Sønnen E. C. V. E. (s. ndfr,). Efter et Aars
Enkemandsstand ægtede han derpaa sin afdøde Hustrus
Søster, Susanne Henriette Emilie Juel (f. 1793
d. 30. Dec. 1840), med hvem han fik flere Børn,
hvoraf kun en Datter var i Live ved Faderens Død. I
Aarene 1827-29 var E. Akademiets Direktør. 18. April
1843 holdt han 25 Aars Jubilæum som Professor ved
Kunstakademiet og var indbudt til et Festmaaltid,
hvor Thorvaldsen holdt Talen for Jubilaren. E. var
meget musikalsk og spillede selv Violin, navnlig i
den gamle Vinhandler Waagepetersens Hus, hvor der
samledes en stor musikalsk Kreds.
Til Trods for den overordentlige Flid, E. udfoldede
i saa lang en Aarrække, opnaaede han aldrig at komme
i en saa tryg Stilling, at han uden Bekymring kunde
se Fremtiden i Møde, thi dels paa Grund af de knappe
Tider, hvori hans største Virksomhed faldt, dels fordi
han var saa overordentlig beskeden i sin Opfattelse
af sine Kunstværkers Pengeværd, opnaaede han kun
forholdsvis lave Priser for sine Billeder, og det var
ham en Sorg i hans sidste Leveaar at skulle skille
sig ved flere af sine Ungdomsstudier. Imidlertid
svækkedes hans Syn, og fra Efteraaret 1851 maatte
han holde op med at male; dog tegnede han endnu i
1852 nogle mindre Blade. 23. Maj 1853 skrev han:
«Det er i Dag 50 Aar siden, jeg kom til Kjøbenhavn;
holdt op at skrive selv i Dagbogen». Med Sommerens
Komme brød Koleraen ud, og for denne frygtelige Sygdom
bukkede den alderstegne Kunstner under 22. Juli 1853.
Hans Udseende i Ungdommen bevares i et Selvportræt
fra 1803 og i Thorvaldsens Buste fra 1816,
i Manddomsaarene i Marstrands Portræt fra 1836
og i Alderdommen i Gertners Medlems-stykke, der
hænger paa Charlottenborg. 2. Jan. 1883 fejrede
Kunstakademiet Hundredaarsfesten for hans Fødsel,
og Akademiet besluttede at lade præge en Medaille
til hans Minde, som dog først kunde udføres i 1889
af Medaillør H. Conradsen. Ved en i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
