- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
424

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egede, Hans Poulsen, 1686-1758, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vilde Hedninger, og om Østerbygden kunde Svogeren intet sige,
fordi ingen vovede sig der til af Frygt for Drivisen. Denne
Meddelelse vakte, som han selv siger, hans hjærtelige Medynk med
disse arme Menneskers elendige Tilstand, og han følte strax stor
Lyst til at prædike Christus for dem, saa meget mere, som
Grønlands Indbyggere efter hans Mening maatte være Efterkommere
af Nordmænd, der i længst forsvundne Dage som Nybyggere havde
nedsat sig i det fjærne Land. Da han ikke kunde slippe de
stakkels Grønlændere af Tanker, sendte han (1710), for dog at gjøre
noget, sin egen Biskop (i Throndhjem) og Bispen i Bergen,
Hvalfangernes Stapelstad, et «allerunderdanigst Forslag til Grønlændernes
Omvendelse og Oplysning». Biskop Randulff i Bergen glædede
sig over hans Tilbud om selv at bringe Grønlænderne Evangeliet,
men mindede dog om de sproglige Vanskeligheder, der vilde være
forbundne med Udførelsen af en saadan Plan. Biskop Krog i
Throndhjem var ogsaa glad over E.s Plan, især fordi han havde
erfaret, at der tilforn havde været Bisper i Grønland, som havde
«dependeret» af den throndhjemske Bispestol; og han havde vilde
Fantasier om de «utrolige Herligheder», der maatte kunne findes i
et Land, som umulig kunde være meget langt ifra Cuba og Hispaniola,
«hvor den store Abondance af Guld fandtes».

Det var imidlertid ikke Haabet om at finde Guldstøv, der
bragte E. til at fastholde Planen om en grønlandsk Missionsvirksomhed,
til Trods for at hans Hustru ved sin Modstand mod den gjorde
ham «næsten desperat». Han havde en Følelse af, at det var
Guds Vilje, at han skulde gaa til det fjærne, uvejsomme Land, og
til sidst lovede hans trofaste Hustru ham ogsaa, at hun som en
tro Sara med Glæde vilde følge ham. Efter at Gertrud Rasch’s
Modstand var brudt, sendte E. paa ny Breve til nogle af de norske
Bisper og til Missionskollegiet for at faa Planen udført; men fra
alle Sider kom der det Svar, at han maatte have Taalmodighed, i det
mindste indtil Danmark havde faaet Fred. I Ventetiden groede
Indvendingerne mod hans Plan, og for at værge denne skrev han
da i Jan. 1715: «En skrift- og fornuftgrundet Resolution og
Erklæring over de Objektioner og Forhindringer angaaende det
Forsæt til de hedenske Grønlænderes Omvendelse». Forgjæves tilbød
han, for personlig i Danmark at kunne virke for sin Livssag, at
opgive sit Embede mod en ringe Pension, indtil han var bleven
hjulpen paa anden Maade. Han fik til Svar, at Vaagen Kald var
alt for daarligt til, at nogen kunde overtage det paa de Betingelser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free