Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egede, Hans Poulsen, 1686-1758, Missionær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Herrnhut og Kjøbenhavn, og med pietistisk Ensidighed brøde de
helt Staven over E.s Prædikener, som de maaske kun forstode lidet
af, fordi de hverken kunde Dansk eller Grønlandsk. Den store
Strid mellem den herrnhutiske Pietisme og den orthodoxe Lutherdom
skulde nu ogsaa udkæmpes paa Grønlands Kyster. Herrnhuterne
nøjedes ikke med at kalde E. en uomvendt Mand, men de beskyldte
ham endog for at have beriget sig selv paa Missionens Bekostning.
En saa skamløs Bagvaskelse maatte de dog tage tilbage, men de
holdt fast ved, at han «ikke vandrede i Troen for Gud», og de
vilde ikke modtage Nadveren af hans Haand. Denne Strid nagede
E. dybt, men han lønnede Herrnhuternes Had med Kjærlighed ved
at besøge dem flittig, da de vare blevne syge. Dog, da hans
Hustru døde, var hans legemlige Kraft brudt; han led baade af
Skjørbug og Brystsvaghed. Til de legemlige Lidelser kom ogsaa
svare Anfægtelser, og under disse modnedes hans Beslutning om at
forlade Grønland, i det han haabede at kunne gavne Grønlænderne
mere ved at virke for sin Livssag i Danmark end ved at
blive ude paa Missionsmarken, hvor han ikke længer kunde trives.
29. Juli 1736 holdt han sin Afskedsprædiken over Jes. 49, 4. I den
udtalte han en Stræng Dom over sit eget Arbejde, men priste Guds
Trofasthed, og da han sluttede sin «Omstændelig og udførlig Relation
angaaende den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse»
(1738), vidnede han: «Som jeg ikke for timelig Fordels og Nyttes
Skyld er rejst til Grønland, saa er jeg ligeledes ikke heller for
timelig Fordels og Nyttes Skyld igjen rejst der fra, men Guds Ære
alene og disse arme vankundige Menneskers Oplysning har, er og
skal være mit eneste Øjemærke, ja Hjærtets uafladelige Ønske indtil
min Død».
Disse Ord vare intet tomt Mundsvejr. Kort efter at E. 24. Sept.
var kommen til Kjøbenhavn, blev der paa hans Tilskyndelse
oprettet et grønlandsk Seminarium, paa hvilket Studenter skulde
uddannes til Missionærer og Waisenhusdrenge til Kateketer, og ved
dette blev E. Lærer i det grønlandske Sprog. 18. Marts 1740 blev
han end videre udnævnt til Superintendent eller Biskop for Grønland,
og som saadan skulde han have Opsyn «saa vel med at udvælge
og forestille [Missions-]Kollegiet bekvemme og dygtige Seminarister
som med under Kollegiets Approbation at forfatte Instruktioner for
dem og have Indseende med deres Embedsførelse og endelig efter
Embedspligt at erindre, hvad videre til at befordre Grønlændernes
Omvendelse maatte for nødvendigt og rigtigt eragtes». Disse Hverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
