- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
445

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehlers (Elers), Carsten, 1741-1819, Landmaaler - Ehlers, Eduard Diderik, f. 1812, Polytekniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for den Kommission, der udarbejdede Planen,
hvorefter Arbejderne til den nye Matrikkel
bleve udførte, og i 1806 udnævntes til Medlem af
Kommissionen til at undersøge de efterhaanden
udførte Matrikkelsarbejder. 1810 blev han
Justitsraad og var fra 1782-1816 Medlem af
Landmaaler-Examinationskommissionen. Han døde
15. Marts 1819. E. havde 24. Jan. 1781 ægtet Concordia
Høserich, f. i Maribo 1753 og Datter af Landsdommer,
Justitsraad J. B. H. Hun døde 31. Maj 1815.

H. Crone.


Ehlers, Eduard Diderik, 1812-93, Polytekniker.
Han er født 19. Okt. 1812 i Roskilde, hvor hans Fader,
Hedde Jantzen E., var Malermester; Moderen var Anna
f. Kruse. Efter at være bleven Student 1830 tog han
1835 polyteknisk Examen i anvendt Naturvidenskab
og blev endnu samme Aar Fuldmægtig ved Mønten i
Kjøbenhavn. Allerede den Gang havde han deltaget
i det praktiske Liv, bl. a. ved i 1834 at have
været Sekretær ved den Industriudstilling, som i
det nævnte Aar afholdtes paa Charlottenborg, og
i 1836 indtog han den samme Stilling ved dette
Aars Industriudstilling. Fra 1837-39 foretog
han med Understøttelse af Universitetet og den
Reiersenske Fond en Udenlandsrejse og blev efter
sin Hjemkomst 1840 Fabrikkontrollør i Altona, i
hvilken Stilling han forblev til 1846, i det han
samtidig af Regeringen blev benyttet til Indhentning
af forskjellige Oplysninger i Udlandet og fra 1843
var Medlem af Administrationen for Frederiksværks
Fabrik og Gods. 1846 blev han med Titelen
Justitsraad Kommitteret i General-Toldkammeret og
Kommercekollegiet, indtil det ophævedes i 1848. Fra
1849-58 var han Enebestyrer af Frederiksværk. 1851
konstitueredes han som Fabrikdirektør under
Indenrigsministeriet og førte som saadan Tilsyn med
Bestyrelsen af den kgl. Porcellænsfabrik. Samtidig var
han ogsaa virksom paa anden Maade. I Aaret 1851-52
var han saaledes Formand for Industriforeningen i
Kjøbenhavn samt Formand for den 1852 i en særlig
Bygning paa Christiansborg Slots Ridebane afholdte
Industriudstilling, han forestod væsentlig Danmarks
Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1855,
og han var Formand for den store Kommission, som
gjorde Forslag til den forandrede Toldlov af 1863. Den
tekniske Erfaring, han saaledes i en Række skiftende
Stillinger havde høstet, kom endelig Kjøbenhavns
Kommune til gode, i det han efter den ved Loven af
1857 indførte nye Ordning af Bestyrelsen af Byens
Anliggender i Febr. 1858 blev teknisk Borgmester i
den, en Stilling, han bevarede til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free