Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehlers, Eduard Diderik, f. 1812, Polytekniker - Ehlers, Jørgen, s. Elers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1885 eller i 27 Aar, og det i en Tid, der er et
vigtigt Vendepunkt i Byens Udvikling.
Da E. tiltraadte som Borgmester, var Kjøbenhavn
en endnu kun mindre By med o. 150000 Indbyggere,
d. v. s. kun halv saa stor som nu. Skjønt Portene
vare begyndte at falde (Nørreport nedreves 1856),
var Byen endnu helt omgiven af Volde og Grave, Gas
var lige bleven indført (den tændtes første Gang
4. Dec. 1857), og Vandværket, hvorpaa der havde
været arbejdet i nogle Aar, var endnu ikke traadt i
Virksomhed. Der var herefter meget at udrette, særlig
under de vældig voxende Befolkningsforhold, som toge
deres Begyndelse navnlig efter den ulykkelige Krig i
1864. Mærkes kan det saaledes, at Byens nu saa store
Kloaksystem blev paabegyndt i 1859, at Gammelholm blev
indtagen til Bebyggelse (den første Grund solgtes
her i 1861), at den første kjøbenhavnske Sporvej
aabnedes i 1863, at Udførelsen af en ny Havneplan
paabegyndtes 1865, at Fæstningsterrænet efter Lov
af 1867 i 1869 overdroges Kjøbenhavns Kommune til
Bebyggelse, at den ombyggede Knippelsbro aabnedes i
1869 osv. Kjøbenhavn udviklede sig efterhaanden til en
Verdensby, og dets tekniske Borgmester, der samtidig
var Formand for Bygningskommissionen og i de senere
Aar ogsaa Medlem af Havneraadet, havde Hænderne fulde,
men i ingen Henseende blev E. overvældet. I det han
stadig forstod at følge endog godt med, holdt han
klogt igjen over for al for ivrig Fremadstræben,
og selv den stærkeste Presseagitation rokkede ham
i saa Henseende ikke. Kjøbenhavn har sikkert været
godt tjent med hans sindige Styrelse af dets tekniske
Anliggender, selv om det muligvis maa siges, at den,
hvor det gjaldt blotte Skjønhedshensyn, har været
for nøgtern. Efter i 1872 at have været Kommissær for
Bedømmelsen ved den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn
udnævntes han til Konferensraad (Etatsraad var han
bleven i 1852), 1882 fik han Kommandørkorset af
2. Grad, 1885 dets 1. Grad. Efter 1885 privatiserer
han i Kjøbenhavn. 3. Juni 1846 ægtede han Charlotte
Henriette Hvidt (f. 20. Sept. 1813 d. 8. Juni 1847),
Datter af Etatsraad L. N. H., og 24. Okt. 1861
indgik han 2. Ægteskab med Agnes Birgitte Arctander
(f. 29. Maj 1832), Datter af Præsten Th. M. A. A.
– d. 27. Marts 1893.
Erslew, Forf. Lex.
Stamtavler ov. Familierne Breder, Preus og Arctander.
Illustr. Tid. XXVI, 317. ff.
C. Nyrop, Industriforen. i Kbhvn.
C. Nyrop.
Ehlers, Jørgen, s. Elers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
