- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
449

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Ehrencron, Frederik Adolph Hansen, -1711, administrativ og diplomatisk Embedsmand - v. Ehrenschild, Conrad Biermann, 1629-98, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hertugens Fordring paa lige Ret med Kongen i at
slutte Alliancer, hverve Tropper, bygge Skanser
o. dsl. Skjønt man derefter paa dansk Side betragtede
hele Forhandlingen som blot Spilfægteri, var H. dog
saa godt anskreven hjemme, at man i Juli 1698 vel
hjemkaldte ham fra Stockholm, men samtidig bestemte
ham til Envoyé i Spanien.

Inden sin Afrejse nobiliteredes han 23. Sept. 1698
med Navnet Ehrencron, og ligesom han i sit antagne
Navn synes at ville minde om sit Klientel over for
Ehrenschild, saaledes har han ogsaa i sit Vaaben ladet
anbringe et hvidt Kors i rødt Felt som en formentlig
Erkjendtlighed mod det Land, hvortil han dog vistnok
knyttedes mere af Interesse end af Sympathi. Først
i Marts 1699 naaede han Madrid, hvor hans Virksomhed
næppe efterlod sig mærkeligere Spor, end at han der
væsentlig forøgede det store Bibliothek, som hans
Samlerlyst forenet med hans videnskabelige Interesse
(specielt for Tidens Modevidenskaber, Numismatik og
Naturhistorie) efterhaanden bragte til Veje. Inden
han i Febr. 1702 kaldtes tilbage fra sin diplomatiske
Post for at gjenindtage sin Stilling ved Kancelliet i
Glückstadt, mistede han ved Døden sin første Hustru,
en Datter af Dr. Gottfried Walter. De synes at være
blevne gifte i Aaret 1683, og hun efterlod ham en
Søn.

I Meldorf fandt den sørgende Enkemand sig en ny Hustru
(3. Dec. 1704) i Enken Cathr. Beata Boye (d. 1742),
Datter af Major Boye Peter B. og Anna Cathr. Held
og forhen gift 1. med Landskriver Stephan Klotz i
Meldorf og 2. med Justitsraad Chr. Gude, Landfoged
i Sydditmarsken. 19. (eller maaske 9.) Marts 1711
døde E. i Glückstadt og efterlod sig foruden Enke
og den førnævnte Søn ogsaa en Datter af det andet
Ægteskab. Hans Bibliothek udbødes til Salgs i
Hamborg, og en Katalog, der udkom 1717 i Kvart,
opfører o. 11000 trykte Bøger og 226 Manuskripter,
men Arvingerne afhændede det hele til en hollandsk
Boghandler, der 1718 udgav en ny Fortegnelse
derover. En Avktion i Haag splittede hele Herligheden,
uden at Danmark vides at have faaet direkte Andel
deri. Hans Vaaben lagdes i Graven med Sønnesønnen
1779, og hans adelige Navn gik til Grunde, da dennes
Enke blev myrdet 1801 i sin Seng ved et røverisk
Overfald.

Moller, Cimbria lit. I, 234.

Fr. Krarup.


v. Ehrenschild, Conrad Biermann, 1629-98, Statsmand.
I Avg. 1629 fødte Præsten Martin Biermanns Hustru, Barbara

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free