- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
450

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Ehrenschild, Conrad Biermann, 1629-98, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stocker, ham Sønnen Conrad i Elmedingen, 1 Mil fra
Basel. Med Forældrene fulgte Drengen til Faderens
nye Kald, Badenweiler, ligeledes i Markgrevskabet
Baden-Durlach. Sin Skoledannelse afsluttede han 18
Aar gammel i Strasburg. Familien var fattig, saa at
C. B. som ungt Menneske selv maatte søge sig Udveje
til at skabe sin Lykke. 1654 kom han da i Tjeneste hos
den franske Diplomat Ch. d’Avaugour, der var udsendt
for at forlige Sverige og Polen. Tillige med sin
Herre fulgtes han med Carl Gustav, traf sammen med den
polske Konge, var Øjenvidne til Slaget ved Warschau
og overgik ved Gesandtens Død i Tjeneste hos dennes
Efterfølger, Hugo Terlon. Denne fik Interesse for sin
underordnede og skaffede ham Udnævnelse til Sekretær
ved Gesandtskabet. Med Terlon kom han 1658 til
Kjøbenhavn, blev bekjendt med Joachim Gersdorf, der
opfordrede ham til at gaa i dansk Tjeneste, og blev
forlovet med Anna Knopf, eneste Datter af Tolddirektør
Daniel K. i Norge. Skjønt han 1660 beskikkedes af
Ludvig XIV til at bestyre Forretningerne i Sverige
under Gesandtens Fraværelse, skaffede Terlon ham
dog Tilladelse til at træde tilbage, og 1. Jan. 1661
aflagde han sin Ed til Frederik III. 3. Marts 1661
stod hans Bryllup; men Ægteskabet varede kun til
25. Juli 1669, da Hustruen døde.

Det ham betroede Embede var Sekretariatet i
tyske Kancelli, men han blev desuden hurtig en
særlig betroet og alsidig Funktionær. 1663 fik han
Bestalling som Legationssekretær for at følge Hannibal
Sehested til Frankrig. Under Forhandlingerne med de
engelske i Kjøbenhavn i Sept. 1665 om Overfaldet
i Bergen mødte han frem som «Kongens Sekretær»
og tvang Englænderne til at tage Beskyldninger mod
Claus Ahlefeldt tilbage. I Forviklingerne om den
oldenborgske Arv tager han ligeledes Del og gjør i
den Anledning Rejser til Hamborg og Berlin. Ogsaa i
mange andre Forbindelser forekommer hans Navn under
Frederik III, der 1666 udnævnte ham til Kancelliraad
og fra Begyndelsen af 1669 lod ham deltage som yngste
Medlem i Statskollegiet. Han stod paa den Tid i sin
blomstrende Alder, og en Beskrivelse af ham, som han
var i hine Dage, omtaler hans livfulde Personlighed,
smukke Ydre og velbyggede Legeme.

Tronskiftet 1670 bragte B. Udnævnelse til Sekretær i
Konseillet for udenrigske Sager og Kammersekretær i
tyske Kancelli. Om Publikums Tro paa hans Indflydelse
foreligger der en Række Vidnesbyrd fra denne Tid og
langt senere i uhyggelig aabenhjærtige Tilbud til
ham om større og mindre Gaver fra Supplikanter i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free