Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Ehrenschild, Conrad Biermann, 1629-98, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sine Venner om en fælles Udplyndring af
Sverige. 5. Maj s. A. udnævntes E. til Ridder af
Danebrog; men Triumfens Tid var langtfra ikke for
Haanden. Medens E. tillige med Brandt o. a. vedblive
at repræsentere det franske Parti i Kjøbenhavn og
af Modpartiet, Chr. Sigfr. Plessen og hans Venner,
stemples som «Kabalen», voxer dette i Tal og
Betydning. Men ogsaa udad stige Vanskelighederne, i
det man til Løn for det for saa vidt værdiløse franske
Venskab mistænkes af Frankrigs Modstandere. Derfor
finde Hertugen af Gottorps Protester villige Øren,
og i Efteraaret 1687 samles Kongressen i Altona
for at skaffe det gottorpske Spørgsmaal ud af
Verden. Paa dansk Side fremlægge E. og Breitenau
først Fordring paa Slesvig, i hvert Fald mod
Erstatning i Oldenborg. Men Modfordringen, Hertugens
Gjenindsættelse, faar alle andre Stemmer for sig. I
Okt. 1688 var E. naaet til den Anskuelse, at der ikke
var andet at gjøre end at trække Tiden ud for at se,
om Vilhelm III’s Expedition til England vilde lykkes
eller ej. Men da dennes heldige Udfald snart var
en given Ting, da Kurfyrst Frederik Vilhelm døde,
da Sveriges Interesse for Gottorp truede med at slaa
ud i Krigslue og Lyneborgs for Hamborg ligeledes, og
da der endelig bliver Tale om en engelsk-hollandsk
Hjælpeflaade til Sverige, da afsluttes Kongressen
ved Midsommertid 1689 med en fuldstændig Sejer for
Hertugen.
Imidlertid var E. bleven en gammel Mand, ikke
saa meget for Aarenes Skyld som paa Grund af stor
Legemssvaghed. Gigt, Podagra og Sten nævnes som de
Plager, for hvilke han mente at finde bedre Lægedom
i Hamborgs mere tørre end i Kjøbenhavns fugtigere
Luft. Det langvarige Ophold der under Altonakongressen
blev efterfulgt af et andet i den efterfølgende Vinter
for at formaa Hertugen til at afskedige sine fremmede
Tropper, og det næste Aar (1690) kom E. igjen til
Hamborg for at blive der sin Livstid ud. Svigersønnen
Thomas Balthazar Jessen havde som Oversekretær i
tyske Kancelli Styrelsen af Udenrigsforretningerne og
ledede dem efterhaanden over i den ændrede Retning,
som Plessens stigende Anseelse antyder; men han
raadfører sig stadig med den værkbrudne gamle i
Hamborg. For denne selv laa der desuden et stort
Arbejdsfelt aabent i Hamborg, hvor lyssky Diplomater
som du Gros og uklare Reformatorer som Niels Bjelke
opsøgte ham. Navnlig gjorde Forholdet til Gottorp
Fordring paa den fuldeste Agtpaagivenhed, som ogsaa
skjænkedes det af E., der allerede fra 4. Avg. 1683
tillige beklædte det indbringende Landdrosti i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
