Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Ehrenschild, Conrad Biermann, 1629-98, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pinneberg. Da Hertug Frederik IV 1694 efterfølger
sin Fader, bryder den slet dæmpede Ild ud med ny
Kraft. Det gamle Middel forsøges endnu en Gang, i
det begge Parter samles til en Kongres i Pinneberg
1697 under Kejserens, Sachsens og Brandenborgs
Mægling. Som Ordfører for de danske fremlægger E. her
Sagen med indgaaende Detailkjendskab og fastholder
Unionens bindende Be tydning. Atter lyde Klager over,
at han forhaler Forhandlingen, da Døden indhenter
ham 24. April 1698. Liget førtes til Kjøbenhavn og
jordfæstedes hos hans afdøde Hustru i Petri Kirke.
Et saa notabelt Dødsfald fremkaldte selvfølgelig en
rig Begravelseslitteratur. Et enkelt af Bidragene,
den saakaldte «Abdankungsrede», har forstaaet at
skildre den bortgangnes Fortjenester og de efterladtes
Sorg i smukke og varme Udtryk ved navnlig at fremhæve
Foreningen i den afdødes Person af ydre Storhed og dyb
kristelig Ydmyghed, af Højhedens Glans og hjærtelig
Ligegyldighed for Hoflivets Prunk. Alle mødes de i
den Tanke, at en stor Mand var gaaet bort, men at et
stort Navn vilde leve efter ham. Og dog have de alle
for saa vidt faaet Uret, at E. i mange Tider har været
glemt af det Folk, for hvilket han virkede. Omtaltes
han, skete det sjælden uden med Paaberaabelse af
den Skildring, Molesworth gav af ham i sin Bog om
Danmark. Her fandt man da afmalet en ganske vist snu
og dygtig Person, men en Mand, der agtede Sofisteri
højere end Sandhed, en Statsmand, der forhandlede
paa den Maade, at Diplomaterne kaldte ham «Pater
difficiiltatum», en Mand, der foregav svagt Helbred
for i Hamborg at belure Tyskland og lede Smughandelen
paa Frankrig, en Mand med et plettet Skjold med Hensyn
til Redelighed og en Undersaat, der mistvivlede om
sin Slægts Fremtid her i Landet og anbragte sine
Penge i udenlandske Banker og ikke i Jordegods. De
sidste Beskyldninger har E. selv ladet tilbagevise og
visselig med fuldeste Føje, da alle hans Børn netop
vare gifte og bosatte her i Landet, og han selv var
Ejer af Godserne Enggaard i Fyn, Buskerud i Norge
og Teichhof i Oldenborg. Den her givne Fremstilling
har mindst af alt lagt Dølgsmaal paa E.s menneskelige
Skrøbeligheder; men allermindst kan den anerkjende
den Forfatter for en kompetent Dommer over E.s
diplomatiske Mangler, der som Molesworth selv havde
været hans Modstander og ikke havde plukket Lavrbær
i Kampen. For Efterslægten er der hellere Grund til
at takke den Mand i hans Grav, der maaske oprindelig
kom her ind kun som en Lykkeridder, men som med godt
og trofast Arbejde vederlagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
