- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
460

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eickstedt, Valentin, 1669-1718, Officer og Overkrigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ansat ved det ligeledes nyoprettede Grenaderkorps
som Oberstlieutenant, d. e. Kommandør. I denne Post
modtog han stadig nye Beviser paa Kongens Naade:
1704 blev han Kammerherre og Generaladjudant hos
Kongen, 1705 Ridder af Danebrog, 1706 Brigader, 1708
Oberst af Grenaderkorpset med Generalmajors Rang. I
Vinterfelttoget i Skaane 1709-10 kom E. som den
ældste af Fodfolkets Førere til at spille en vis
Rolle, men Overgeneralen, Grev Chr. Ditl. Reventlow,
beklagede sig idelig over hans Raadvildhed og Mangel
paa Foretagelseslyst. I Slaget ved Helsingborg
10. Marts 1710, hvor han kommanderede corps de
bataille (Hovedtræfningens Centrum), viste han
sig personlig tapper, og det skyldtes til Dels
hans Anstrængelser, at største Parten af de ham
underlagte Tropper reddede sig ind til Helsingborg;
hans eget Regiment, Grenaderkorpset, var et af dem,
der havde kæmpet taprest. Efter Slaget, hvor flere
af de højere Førere vare faldne eller saarede,
overlod E. uden smaalig Skinsyge Overkommandoen til
F. J. v. Dewitz, skjønt han var yngre i Aldersorden,
og stadfæstede saaledes selv Reventlows Dom, at
han var «fort honnête homme», men manglede «le
génie fait pour commander». Strax derpaa forlod
E. Hærens Række, i det han med Titel af Gehejmeraad
udnævntes til Overkrigssekretær samt Deputeret i
Generalkommissariaterne for Land- og for Søetaten. Af
disse Kollegier udtraadte han dog allerede i Sommeren
1711, da han, ligesom de efterfølgende Aar, maatte
ledsage Kongen til Krigsskuepladsen i Nordtyskland;
saaledes overværede han i Kongens Suite Slaget ved
Gadebusch 20. Dec. 1712. Som Overkrigssekretær var
E. gjennem 7 Krigsaar Frederik IV’s første Medhjælper
ved Hærens og Flaadens Styrelse. Han gjør Indtryk
af en arbejdsom, forstandig og meget human Mand og
havde i lang Tid en ikke ubetydelig Indflydelse hos
Kongen; i de sidste Aar tabte denne sig noget, og
3. Maj 1717 trak E. sig tilbage til Amtmandsposten
over Frederiksborg og Kronborg Amter. Først en
Maaned efter blev Overkrigssekretærembedet atter
besat med Viceadmiral C. C. Gabel. E. døde allerede
17. Sept. 1718 i Frederiksborg og blev bisat i Petri
Kirke i Kjøbenhavn. Hans Død skyldes maaske ikke
naturlige Aarsager, men de nærmere Omstændigheder
derved ere ikke bekjendte.

E. havde ved sin Faders Død 1693 arvet Godserne
Hohenholz og Glasow i Pommern; i Danmark ejede
han ikke Jordegods, derimod et Palais i Stormgade i
Kjøbenhavn. Han var 2 Gange gift: 1. med en tysk Dame,
Elisabeth v. d. Osten, 2. (4.Juni 1708)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:36:48 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free