Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eigtved, Nicolai, 1701-54, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slottet Sophienberg ved Rungsted, det gamle
kgl. Theater o. a. m., ombyggede Bregentved,
virkede ved Opførelsen af Christiansborg Slot,
Fredensborg osv. og ledede en Tid Arbejdet paa
«Marmorkirken». Skjønt E.s Arbejder ingenlunde ere
dadelløse, ere de dog for deres Tid agtværdige;
som Arkitekt staar han omtrent i Højde med den
samtidige Thurah, – for ikke at tale om hans nærmeste
Forgængere, Ernst, Häusser og Krieger.
Snart efter sin Tilbagekomst til Fædrelandet traadte
E. i nøje Forhold til Kunstakademiet, som hidtil med
Schulin som Direktør og Miani og le Clerc som Ledere
havde ført en kummerlig Tilværelse. Da Miani i 1745
forlod Danmark, blev Inspektionen overdraget til E.,
som nu under 28. Dec. 1747 fremsendte Forslag til
Akademiets Ophjælpning, hvilke Forslag approberedes
af Frederik V 12. Febr. 1748. Herved kom der endelig
en Slags Orden i den fattige Kunstskoles forvirrede
Sager. E. er saaledes Akademiets første egentlige
Organisator, dets første Direktør de facto, den første
danske, som dukker op af det Ocean af Udlændinger,
der oversvømmede Akademiet. Han styrede dette med
Ære, fra 1751 som Direktør, i nogle Aar. Men han,
Hjemmefødningen, Bondesønnen, Obersten, der havde
ægtet en Kammerjomfru, fortrængtes snart fra Højsædet;
det blev ham ikke forundt at se den af ham styrede
Kunstskole som en national. E. fjærnedes kort efter
Akademiets Indflytning paa Charlottenborg, og efter
at de af ham udarbejdede «Statutter» vare blevne
underskrevne af Professorerne, fra Direktoratet, som
den fra Frankrig indforskrevne og i lang Tid almægtige
Saly derpaa indtog, og afgik faa Uger efter ved Døden,
7. Juni 1754.
Det Lov tog E. med sig i Graven, at han havde været,
om ikke en stor, saa en højst agtværdig Kunstner,
dertil en hæderlig, retskaffen Mand, velvillig og
hjælpsom mod alle. Der vidnes til hans Ære, at han
hverken skammede sig ved sin ringe Byrd eller ved
sine fattige Slægtninger. Han havde 24. Maj 1743 ægtet
Sophie Christine Walther (f. 1726), Kammerjomfru hos
Prinsesse Louise. E.s efterladte hensade i temmelig
trange Kaar, skjønt der tilstodes Enken en Pension
af 300 Rdl. K. aarlig. Det lidet, den afdøde havde
ejet, havde han sat i norske Marmorbrud, da han havde
opnaaet at faa en Del af Leverancen af det til den nye
Kirke i Frederiksstaden nødvendige Marmor; efter hans
Død nød Enken i nogle Aar godt af denne Leverance,
indtil den i 1771, temmelig pludselig og uventet,
ophørte, og da hun paa den Tid endnu sad inde med
store Forraad baade i Kjøbenhavn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
