Print (PDF) - On this page / på denna sida - Eilersen, Eiler Rasmussen, f. 1827, Maler - Eilersen, Jørgen, 1616-86, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejseunderstøttelse for 2 Aar, som han for største Delen tilbragte i Paris, Pyrenæerne og Schweits og til sidst i Nordfrankrig og Belgien. Inden Rejsen havde han i 1856 giftet sig med Eleonore Vinning fra Faaborg. I sine Ungdomsaar havde han en Støtte i Grev Preben Bille-Brahe og dennes Søn, Stiftamtmand, Kammerherre Christian B.-B., som kjøbte flere af hans Arbejder; senere har han saa vel her som i Udlandet vundet et Publikum for sine Malerier. Det Landskab, som den kgl. Malerisamling ejer, «Parti af Frijsenborg Dyrehave», regner Kunstneren selv ikke til sine bedre Arbejder, i det han var svækket efter en større Sygdom, da han malede det. E. blev 1871 Medlem af Kunstakademiet. Weilbach, Konstnerlex. Søndagsposten 1871, Nr. 433. Ph. Weilbach. </chapter><chapter name="Eilersen, Jørgen, 1616-86, Professor"> Eilersen, Jørgen, 1616-86, Professor, blev født 16. Nov. 1616 i Vordingborg, hvor Faderen, Eiler Jacobsen, var Borgmester og Tolder. Moderen hed Margrethe Pedersdatter. Han gik først i sin Fødebys Skole og kom 1630 til Herlufsholm, hvorfra han sendtes til Universitetet 1635. Han begyndte at studere Medicin, men vendte sig senere efter Faderens Ønske til Theologien og tog 1638 theolog. Examen. Kort efter rejste han til Leiden, hvor han s. A. lod sig indskrive som Mediciner, men i øvrigt kastede sig over Studiet af de klassiske Sprog, som han ogsaa fortsatte under et Ophold i Paris, hvorfra Faderen kaldte ham hjem 1640. Samme Aar valgtes han til Sognepræst i Riserup paa Falster, men da han ønskede at gjøre en ny Udenlandsrejse, undskyldte han sig med sin Mindreaarighed. Han kom dog ikke til at rejse, da man tilbød ham Rektoratet paa Herlufsholm, hvilket han dog ikke modtog, fordi han efter Biskop J. Brochmands Ønske maatte overtage Konrektoratet ved Kjøbenhavns Latinskole 1641. S. A. blev han Magister. 1646 udnævntes han til Professor ved Gymnasiet i Lund, men da Rektoratet ved Latinskolen i Kjøbenhavn blev ledigt paa samme Tid, overtog han dette og holdt kort efter, s. A., Bryllup med Kirstine Bang, Datter af Præsten Jens B. i Flemløse i Fyn. 1645 fik han Eneret paa at lade forfærdige og trykke Almanakker. 1654 blev han udnævnt til Professor ved Universitetet, men foreløbig havde han dog kun Titelen, og han vedblev at være Rektor. Da Pesten i dette Aar udbredte sig i Hovedstaden, sendte han sin Familie til Slangerup, men her bortreves 2 Sønner af Sygdommen, og Moderen tog sig Tabet saa nær, at hun døde 22. Juli 1654. Krigen 1658-60 bragte stor Elendighed over hans Hus, og hans Helbred blev saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>