- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
476

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Einarsson, Hálfdán, 1732-85, Forfatter, Rektor - Einarsson, Isleifur, 1765-1836, Justitiarius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opregner baade trykte og utrykte Skrifter. Herved
kommer Værket til at omfatte en forbavsende
Mængde Forfattere og litterære Arbejder, uagtet
selvfølgelig hist og her et og andet er forbigaaet
som alt for ubetydeligt. Bogen er saaledes vel
skikket til at give en Forestilling om den islandske
Befolknings Tilbøjelighed for litterære Sysler,
hvad enten det gjælder versificerede historiske
eller qvasi-historiske Fortællinger (rímur) eller
populær Lovkyndighed, annalistisk-genealogiske og
opbyggelige Æmner m. v. Fremstillingen, der føres ned
til Forfatterens Samtid, gaar fra de ældste Tider og
giver saaledes ogsaa en Oversigt over Oldlitteraturen,
i hvilken en dybere Indtrængen dog vanskeliggjordes
Forfatteren ved hans afsides Opholdssted.

Faa Island offentliggjorde H. E. foruden to
Salmesamlinger og en fra Dansk oversat Bibelhistorie
Udgaver af Hallgrimur Péturssons (1770), Sigurður
Jónssons (1772) og Thorlákur Thórarinssons (1775 og
1780) Digte tillige med Fortaler og Biografier.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
P. Petursson, Historia ecclesiastica Islandiæ S. 379 f.

Kr. Kaalund.


Einarsson, Ísleifur, 1765-1836, Justitiarius,
som fødtes 21. Maj 1765 paa Gaarden Ás i Rángárvalla Syssel
i det sydlige Island, var en Søn af Einar Jonsson, der en Tid
havde været ansat ved den lærde Skole i Skalholt og
forestaaet forskjellige andre Bestillinger. Kom, efter
at være bleven Student 1783, Aar 1786 til Kjøbenhavns
Universitet, hvor han 1790 afsluttede sine Studier ved
at tage juridisk Embedsexamen, og samme Aar udnævntes
han til Sysselmand i Hunavatns Syssel. Da Overretten
i Reykjavik 1800 oprettedes, blev Í. E. Assessor og
var fra nu af knyttet til denne; 1834 udnævntes han
til dens Justitiarius. Med Undtagelse af de første
Aar boede han dog ikke i selve Byen, men paa en
ham tilhørende Gaard, Brekka, paa det nærliggende
Álptanes. Død 23. Juli 1836. Var to Gange gift, men
kun af sidste Ægteskab, med Sigriður, en Datter af
Provst Gísli Thórarinsson, efterlod han sig Børn.

Í. E., hvem Regeringen ved Udnævnelsen til Justitsraad
(1810) og Etatsraad (1817) viste sin Paaskjønnelse,
var i Tidsrummet 1807-16 flere Gange konstitueret
som Stiftamtmand. Under de af Æventyreren Jørgensen
1809 i Reykjavik fremkaldte Uroligheder lagde
han Karakterfasthed og personligt Mod for Dagen,
hvorfor han ogsaa af Usurpatorerne nogen Tid holdtes
i Forvaring. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free