- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
494

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elieson (Eliæsen), Iver, 1683-1753, Handelsmand - Elisabeth (Isabella), 1501-26, Christian II's Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stamfader for den endnu levende Slægt af dette
Navn. Af I. E.s Døtre bør især nævnes Karen E.
(f. 1723 d. 1806), der 1744 blev gift med Christian
Anker, Justitsraad og Trælasthandler i Christiania
(s. I, 268), der herved lagde Grundvolden til den
siden saa anselige Ankerske Rigdom.

A. Collett, Familien Elieson S. 9 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Elisabeth (Isabella), 1501-26, Christian II’s
Dronning, Datter af Kejser Maximilians Søn, Ærkehertug
Philip af Østerrig, Konge af Kastilien, og Ferdinand
den katholskes Datter Johanne, blev født i Brüssel
18. Juli 1501 og efter Faderens tidlige Død (1506)
og under Moderens Vanvid med stor Omhu opdragen
af sin Faster, den kloge Regentinde Margrethe i
Nederlandene. Blandt hendes Lærere var den senere
saa berømte Pave Hadrian VI. Ægteskabskontrakten
sluttedes i Linz 29. April 1514, hvorpaa hun 11. Juni
s. A. i Brüssel ved Prokuration viedes til Hr. Mogens
Gjøe paa Christian II’s Vegne. Paa Grund af hendes
unge Alder afhentedes hun først det følgende
Aar af Ærkebiskop Erik Valkendorf paa en dansk
Flaade. Taalmodig havde hun fundet sig i at skulle
ægte en 20 Aar ældre Mand. Hun havde i Mellemtiden
forelsket sig i hans Portræt, og det var hendes egen
Skyld, at Bortsendelsen ikke udsattes længere paa
Grund af de Efterretninger om Dyveke, man imidlertid
havde faaet i Nederlandene. I Danmark fejredes hendes
Kroning og Bryllup 12. Avg. 1515 med en næsten uhørt
Pragt, som det passede sig for en Prinsesse af Evropas
rigeste og mægtigste Fyrstehus. Hun vandt hurtig det
danske Folks Kjærlighed og efterhaanden, især efter
Dyvekes Død, sin Ægtefælles Tillid og Agtelse. Selv
elskede hun baade sit nye Folk, hvis Sprog hun
lærte og skrev, og sin strænge Ægteherre. Under hans
hyppige Fraværelser betroedes Regeringens Førelse
til hende, dog under Moder Sigbrits Tilsyn, til hvem
hun efter Dyvekes Død med eller imod sin Vilje kom
i et mere fortroligt Forhold. Størst viste hun sig
dog i Ulykkens Dage, da hun trofast delte Sorger og
Trang med sin Ægtefælle. Hun ledsagede ham paa hans
Rejser, saaledes til England i Aaret 1523 og i samme
og følgende Aar til Tyskland. Her blev hun ligesom han
greben af Luthers Prædiken, og da hun af Christian
II var sendt til Rigsdagen i Nürnberg 1524, vakte
hun den største Opsigt ved den Maade, hvorpaa hun i
Fyrsteforsamlingen talte sin Ægtefælles Sag; ikke et
Øje var tørt, siger et Øjenvidne. Midt i den katholske
Stad nød hun efter Kongens Opfordring Nadveren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free