- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
530

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstoft, Laurids, 1774-1851, Historiker - English, Thomas Alfred, 1819-89, Ingeniør - v. Eppingen, Reinhard, 1702-68, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– tidlig havde han gjort opmærksom paa det danske
Sprogs ulykkelige Stilling i Slesvig, og Tanken om
Enheden i de nordiske Folks Fortid og Skæbne havde
grebet ham stærkt –, hans utrættelige Arbejdslyst og
betydelige videnskabelige Fortjenester maatte alle
erkjende.

E. var 1811 bleven udnævnt til Justitsraad og 1836
til Konferensraad og Ordenshistoriograf. 1840
blev han Kommandør af Danebrog. 1845 blev han
som Universitetets Senior fritaget for at holde
Forelæsninger, og 1848 udnævntes han, samtidig med
at han entledigedes af Universitetsdirektionen,
til Storkors af Danebrog.
1812 var han bleven Medlem af det danske
Videnskabernes Selskab, 1813 af Danske Selskab,
hvis Forstander han var fra 1829 til sin Død.
Sine sidste Aar tilbragte han i Stilhed og døde 14. Marts 1851.

Wegener, L. Engelstoft, 1852.
Erslew, Forf. Lex.
Joh. Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i det 19. Aarh.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


English, Thomas Alfred, 1819-89, Ingeniør, født
9. Dec. 1819, stammer fra en gammel engelsk
Familie. Faderen, Thomas E., bosatte sig i
Danmark i Begyndelsen af Aarhundredet, ægtede
Justitsraad Berths yngste Datter og endte sine
Dage som Bestyrer af Leren Kobberværk i Norge. Ved
Faderens Død kom den 15aarige Søn til Flensborg,
blev Lærling i en Maskinfabrik, senere Maskinmester
paa et Dampskib og derefter Værkfører i en londonsk
Fabrik. Under dette arbejdsomme Liv uddannede
han sig i theoretisk Henseende ved Selvstudium
og oprettede i 1849 Ingeniørfirmaet English &
Hanssen i Kjøbenhavn, der i 1852 i Odense byggede
det første kommunale Vand- og Gasværk her i Landet
og senere Vandværker og Gasværker i en Række danske
og svenske Byer. Foruden til forskjellige Fabrikker,
Udtørringer o. lign. Anlæg lagde Firmaet Planen til
det i Birmingham nylig fuldførte store Anlæg til
Fordeling af Kraft fra en Centralstation ved Hjælp af
komprimeret Luft, hvilket har tiltrukket sig megen og
fortjent Opmærksomhed. – I 1852 ægtede E. en Datter af
Jærnstøber Allerup i Odense. Han endte sit virksomme
og hæderlige Liv i Kjøbenhavn 14. April 1889.

Ch. Ambt.


v. Eppingen, Reinhard, 1702-68, Officer, er en Søn af
Oberst og Chef for vestsjællandske nationale Regiment
Fabian v. E. (d. 29. Juli 1703) og dennes 2. Hustru,
Mette Ovesdatter Ramel (d. 1714). Han var en af de
første Elever i det 1713 oprettede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free