Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Plovpenning, 1216-50, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broderen Abel var Hertug i Sønderjylland, men
betragtede dette Land mere som et Arvegods end et
kongeligt Len; ved sit Ægteskab med den holstenske
Prinsesse Mechtild, ved det Værgemaal over sine
umyndige Svogre, som han en Tid paatog sig, blev
hans Stilling farlig, og E., som haabede at gjenvinde
sin Faders Magt over Holsten, var idelig beredt til
Kamp. Krigen brød ud 1242 og varede i 2 Aar, da en
Stilstand bragtes til Veje; men 1246 fornyedes Kampen,
og Abel, der havde draget sin Broder Christoffer
over paa sit Parti, og som fik Hjælp i Tyskland,
hærgede i Jylland og paa Fyn, brændte Odense og
erobrede Ribe. Denne By gj en vandt dog E., og
hans tyske Forbundsfæller faldt ind i Holsten og
erobrede Oldeslo. E. besatte nu alle sine Brødres
Borge og Godser og tog Christoffer og Halvbroderen
Hertug Knud til Prange. Bevæget af denne sørgelige
Splid var allerede i Efteraaret 1247 E.s Søster
Markgrevinde Sophie af Brandenborg draget her op
for at mægle mellem Brødrene; hun døde paa Rejsen i
Barselseng uden at se Freden bragt til Veje.
E.s Stilling var i disse Aaringer saa meget mere
truet, som han samtidig laa i Strid med Biskop
Niels Stigsen af Roskilde bl. a. om Besiddelsen af
Kjøbenhavn, hvad der bragte denne til at forlade
Landet 1245. Forholdet til Gejstligheden, som klagede
over Overgreb fra Kronens Side, var i flere Henseender
spændt, og Striden med Bispen betegnede tillige
et begyndende Brud med den mægtige Hvide-Slægt,
til hvilken han hørte. Endelig maatte Kongen se
Lybekkerne slutte sig til hans Fjender og plyndre
Landets Kyster; de indtoge og brændte Kjøbenhavn. I
Aaret 1249 indtraadte dog en Standsning i Krigen, og
Kongen søgte at iværksætte det Estlandstog, som han
længe havde forberedt. Allerede ved Gjenoprettelsen
af Bispedømmet i Reval i Kong Valdemars sidste
Aar havde E. været virksom, og en Bekæmpelse af
Hedningerne inden for dette Land og ved Grænserne
laa ham stedse paa Sinde. E. lod i den Anledning
udskrive en Skat af hver Plov, hvad der foranledigede
en Opstand af de Skaanske Bønder; fordreven fra Lund
og Helsingborg maatte E. drage over til Sjælland,
men vendte faa Dage efter tilbage, og nu opnaaedes
Fred og Forlig (1249). Skatten har givet Anledning
til Kongens Tilnavn Plovpenning. Toget fandt derpaa
Sted, saaledes siger i alt Fald Huitfeldt, men til
nogen Kamp mod Hedningerne er det næppe kommet.
1250 faldt E. pludselig ind i Sønderjylland og
erobrede Slesvig; vel var han ikke heldig i en Kamp
mod Friserne, men Abel maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
