Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Glipping (Klipping), o. 1249-1286, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebisp Jacob Erlandsen endog sammensvor sig med Kongens
Fjender Erik, Abels Søn, og Fyrst Jarimar af Rygen
og ved sin Vægring ved at krone den unge E., der
dog var hyldet og anerkjendt som Arving af Landets
Stormænd, klart lagde for Dagen, at han ønskede
Kronen over i Abels Slægt, lod Christoffer Jacob
Erlandsen fængsle i Febr. 1259. Kort efter døde
Kongen i Ribe (29. Maj 1259), og E. besteg Tronen
under sin kraftige Moders Formynderskab; han kronedes
Juledag 1259. Hertug Erik gjorde dog ingen Fordring
paa Tronen og vilde vel heller ikke have fundet
Støtte hos Landets store. Margrethe søgte imidlertid
at forsone sig med Modstanderne, løslod Ærkebispen
og tildelte Erik Hertugdømmet i Sønderjylland. Ved
nye Forbindelser blev Hertugens Stilling imidlertid
truende; Margrethe rykkede med en Hær ned i Slesvig,
og paa Lohede hinsides Danevirke kom det til et Slag
28. Juli 1261, som Dronningen tabte, til Dels ved
Anførernes Forræderi, og baade hun og E. toges til
Fange. Dronningen førtes til Hamborg, E. til Nordborg
paa Als. Imidlertid blev Margrethe snart frigivet,
medens E. som et værdifuldt Pant af de holstenske
Grever overdroges til Markgreverne af Brandenborg for
en Pengesum, de vare dem skyldige. Først i Avg. 1264
opnaaede E. sin Frihed paa de Vilkaar, at han
skulde ægte Markgrev Johan I af Brandenborgs Datter
Agnes uden Medgift. Brylluppet fandt dog først Sted
11. Nov. 1273 i Slesvig. Striden med Ærkebisp Jacob
var imidlertid ikke bleven bilagt, Kardinal Guido
havde af Paven faaet det Hverv at undersøge Sagen,
men han var E. lidet gunstig, satte endog Kongen i
Band og dømte ham til at betale en stor Erstatning;
Paven godkjendte dog ikke denne Afgjørelse. E. tilbød
nu, at de landflygtige Prælater maatte vende hjem og
Sagen afgjøres ved Voldgift. Jacob Erlandsen gik ind
herpaa og var paa Hjemvejen til Danmark, da han døde
18. Febr. 1274.
Hermed var Striden med Kirkens Mænd foreløbig
dysset i Dvale. Ogsaa lige over for Hertugdømmet
var der Ro. Erik var død 1272 og Lenet igjen kommet
under Kronen; hans Sønner Valdemar og Erik vare
da umyndige, men 1283 forlenede E. Valdemar med
Sønderjylland. Denne gjorde vel Paastand paa tillige
at forlenes med Als og Krongodset i Slesvig, men
ved en Nævn dømtes det, at disse hørte til Kronen og
ikke til Hertugdømmet. Alligevel var han misfornøjet,
forbandt sig med Kong Magnus af Norge, der forgjæves
fordrede den Arv, som tilkom hans Hustru Ingeborg
efter hendes Fader, Erik Plovpenning, og forsøgte ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
