- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
549

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Menved, 1274-1319, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Politik lige over for de sydlige Lande ham en
betydelig Magtudvidelse. Nicolaus af Rostock, der
trængtes af de brandenborgske Markgrever, overdrog
E. Rostock og sine øvrige Besiddelser (1300). E. fik
Kong Albrecht til at forny den Valdemar Sejer i sin
Tid gjorte Afstaaelse af alt Land nord for Elben
og Elde (1304). Lybek laa i Strid med holstenske
og meklenborgske Naboer og søgte Kong E.s mæglende
Bistand; til Tak stillede Byen sig under Kongens
Patronat (1307). Rostock, som søgte at frigjøre sig,
maatte ligesom Stralsund og Greifswald kjøbe sig
Fred. Da 1314 9 nordtyske Fyrster stiftede et Forbund,
anerkjendte de E. som dettes Overherre. Kong Valdemar
Sejers Tid kunde saaledes synes fornyet, men E.s
Indflydelse maatte mest tilskrives Kejsernes ringe
Omsorg for Østersølandene og end videre den i disse
raadende Splid. Indre Oprør i Danmark, nye Kampe med
Kirken og med Christoffer samt Pengenød viste i hvert
Fald Afstanden fra Valdemarstiden.

E. var en slet Husholder og pragtlysten; den glimrende
Turnering i Rostock St. Hansdag 1311, da 80 Væbnere
sloges til Riddere og modtoge Heste og kostbare Klæder
i Gave, var som andre Fester Vidnesbyrd derom. Dog
var det især Udgifterne til Krigene, som tyngede paa
Landet, og store Landsdele vare pantsatte for Laan,
saaledes Fyn til de holstenske Grever, Skaane til
Ludvig Albertsen, Laaland og Falster til Dronningen,
mange Krongodser til tyske Herrer. De jyske Bønder,
som vare misfornøjede med de haarde Skatter og tillige
ophidsedes af Herremændene, gjorde Opstand; den blev
vel snart kuet af E., men paadrog Bønderne strænge
Straffe, saaledes en Afgift i Korn af hver Mark
Gulds Jord, «Guldkorn» (1313). Ærkebisp Esger Juul
stod i Forbindelse med Oprørerne og havde fornyet
Jacob Erlandsens Vejlevedtægt, hvorfor E. maatte
skride ind mod ham. Esger flygtede til Hammershus,
sluttede sig til Christoffer og satte E. i Band
(1317). Gejstligheden tog dog Parti for Kongen, og
de to sammensvorne forlode nu Landet og begyndte en
Række Indfald. Saaledes afløste under E.s Regering
Uroligheder og Krige idelig hinanden.

E. døde i Roskilde 13. Nov. 1319 og begravedes i
Ringsted Kirke, hvor ogsaa hans Dronning, en Datter af
den svenske Konge Magnus Ladelaas ved Navn Ingeborg,
der var død 15. Avg. s. A., har sit Hvilested. Hun
havde født 11 dødfødte Børn, desuden 3, der levede
nogle Uger efter Fødselen. Det sidste af Børnene omkom
ved at vælte med en Vogn paa Vejen fra Abrahamstrup
til Holbæk. Barnets Død bragte Dronningen til at
indtræde i St. Clara Kloster i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free