- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
557

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik (Langben), -1310, Herre till Langeland - Eriksen, jvfr. Erichsen - Eriksen, Barnum, -o. 1400, dansk Kongeætling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Vordingborg 3. Febr. 1296, ved hvilket Kongen
forpligtede sig til at udlevere denne Arv, medens
Junker Abels efterladte Gods paa Fyn tildømtes Kongen
som lovlig erhvervet fra Datteren. Kun Rudkjøbing
blev ved denne Lejlighed lagt til Tranekjær Len;
E. stadfæstede samme Dag Stadens Friheder.

I de følgende Aars Stridigheder mellem Erik Menvæt
og Nordmændene i Forening med de fredløse træffes
Junker E. snart paa den ene, snart paa den anden
Side. Han døde 1310. Hans Hustru synes at have
beholdt Tranekjær som Enkesæde; her bortskjødede hun
i Kongens og mange Stormænds Nærværelse Arven efter
sine Søstre til St. Agnetes Kloster; kun Skjelskør
forbeholdt hun sig selv (1315). Der fortælles end
videre, at hun kort efter Mandens Død overleverede
Kongen et Brev med mange Stormænds Segl, som hun
havde fundet i hans Brevskrin; det indeholdt en
Sammensværgelse imod Kongen. Denne lod Hovedmændene
kalde til et Møde i Vordingborg, dømme til Døde
og henrette. E. og Sophie efterlode ingen Børn.

A. D. Jørgensen.


Eriksen, jvfr. Erichsen.


Eriksen, Barnum, –o.1400, dansk
Kongeætling. B. E. var en sjællandsk Landadelsmand,
der ikke spillede nogen som helst politisk Rolle;
han nævnes næppe som deltagende i Tidens offentlige
Liv, uden da han i 1377 sammen med en Mængde andre
Adelsmænd var paa Danehof i Nyborg og her besvor en
almindelig Landefred. Det mærkelige ved ham er hans
Afstamning; han fører i sit Segl en kronet Løve og
nogle Hjærter, det samme Vaaben som de hallandske
Grever og Hertuger, og har efter al Rimelighed været
en Sønnesøns Søn af Hertug Erik af Sønderhalland
(s. ovfr. S. 554). Saaledes var B. E. i Aaret
1375, da Valdemar Atterdag og Hertug Henrik af
Sønderjylland begge døde, i Virkeligheden den eneste
overlevende mandlige Ætling af Svend Estridsens
Kongestamme. Medens man vaklede mellem den norske
Oluf og den meklenborgske Albrecht, synes dog ingen
at have tænkt paa at vælge Hr. B. E.; han levede
rolig paa sine Godser Aagesholm og Skarsholm (ved
Skarre Sø), indtil han i 1399 tillige med sin Hustru
indgav sig i Antvorskov Kloster. Kort efter døde han,
og hans Enke solgte i 1408, da hendes eneste Datter
var død, Skarsholm til Dronning Margrethe.

Mollerup, Billeættens Hist. I, 110 ff.

Kr. Erslev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free