- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
560

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eriksen, Jørgen, 1535-1604, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke villig, og J. E., der i Jan. 1571 havde
begivet sig til Stavanger, kom tilbage til Bergen
med uforrettet Sag. Da Sejladsen blev aaben,
begav han sig derfor ned til Danmark for at faa
Sagen ordnet. Der var meget, som skulde forhandles
i Kancelliet; men 2. Avg. 1571 underskrev Kongen
hans «Superintendentsbrev». Den Afgift, der skulde
ydes den gamle Biskop, blev der ingen Anvendelse
for, da han var død, inden J. E. vendte tilbage til
Norge. 20. Okt. s. A. stod hans Bryllup i Bergen med
hans ovennævnte Fæstemø, hvorpaa han begav sig til
sit Bispesæde.

Det var et stort Arbejde, der laa for den nye Biskop;
thi Stavanger Stift havde siden Reformationen været
stifmoderlig behandlet med Hensyn til kirkeligt
Tilsyn; i mange, særlig mere afsides liggende, Bygder
holdt man fremdeles fast ved Skikke, der stode i
skarp Modsætning til en god evangelisk Kirkeorden, og
der herskede en Lovløshedens Aand, som kun besindig
Fasthed og Alvor kunde tæmme. Det hørte ikke til det
ualmindelige, at Sognefolk sloge deres Præst ihjel,
naar de kom i Strid med ham, og der var Præster,
som levede i et ryggesløst Levned og vare dygtigere
til at føre Kniven i et Slagsmaal end til at forkynde
Evangeliet.

Men J. E. viste sig Opgaven voxen. Han havde under sit
Ophold i Kjøbenhavn forskaffet sig en kgl. Instruktion
til Ordning af forskjellige Forhold, der vare af
Vigtighed, for at Biskoppen kunde hævde sin Stilling,
og senere fik han i Aarenes Løb Lejlighed til at sætte
meget i Skik, i hvilket Vilkaarlighed hidtil havde
raadet. Almindelig maatte han, naar større Sager
skulde gjennemføres, rejse til Kjøbenhavn for ved
sin Personligheds Vægt at drive sine Ønsker igjennem
hos Regeringen. Resultatet var da sædvanlig en Række
Kongebreve angaaende stavangerske Kirkeforhold. Ved
et saadant Besøg fik han Lejlighed til at deltage i
Festlighederne ved Christian IV’s Daab.

Som Forhold, der af J. E. bragtes i bedre Orden i
Stavangers Stift, kan nævnes: den forfaldne Domkirke
restavreredes, Kapitlet fik en bedre Sammensætning,
saa det kunde være en Støtte for Biskoppen og tjene
til Fremme for den kirkelige Orden, i det det navnlig
blev Kapitlets Opgave at forlige eller paadømme
Sager vedrørende Ægteskaber og gejstlige Personer
og Forhold. Kirketugten bragtes paa Fode. Skolen
i Stavanger (den eneste i Stiftet) kom i en bedre
Gænge. Bispeembedets Indkomster sikredes, Præsternes
og Degnenes Lønningsforhold forbedredes, og ved
regelmæssige Visitatser blev der sørget for, at
Uordener og Ulemper i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free