- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
568

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erlund, Christian, 1673-1754, Postdirektør - Ernst Frederik Carl, 1727-80, Hertug af Sachsen-Hildburghausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Generalpostamtet, men afskedigedes strax efter
Frederik IV’s Død uden Pension. Senere fik han
dog 200 Rdl. aarlig, der 1744 forhøjedes til 400 Rdl.,
og s. A. blev han Etatsraad. Han døde i Sønderborg
7. Avg. 1754. Han var gift 1. med Marie Elisabeth
f. Albertin fra Hessen, 2. med Mette Sophie
f. Rosenvinge, Datter af Justitsraad, Landsdommer
Matthias Henriksen R. og Anna Margrethe Wulff.

O. Malling, Store og gode Handlinger S. 375 ff.
Bruun, Fr. Rostgaards Liv.
Stolpe, Dagspressen i Danm., især IV.
Hist. Tidsskr. 4. R. VI, 87 ff.
Const. Flood, Povel Juel S. 82 ff.

P. Stolpe.


Ernst Frederik Carl, Hertug af Sachsen-Hildburghausen, 1727-80,
blev født 10. Juni 1727 og succederede
1745 sin Fader, Hertug Ernst Frederik af Sachsen-Hildburghausen;
Moderen var Caroline Grevinde af
Erbach. Han blev gift 1. Okt. 1749 paa Hørsholm
med Frederik V’s Søster Louise (f. 19. Okt. 1726),
der tidligere havde været Gjenstand for adskillige
politiske Ægteskabsplaner. I Anledning af Brylluppet
blev Hertugen udnævnt til Ridder af Elefanten og
modtog som Gave en Ordenskjæde til en Værdi af
16000 Rdl. Kort efter Formælingen rejste han med
sin Gemalinde til Hildburghausen. Prinsessen døde
8. Avg. 1756, og Hertugen giftede sig allerede
5 Maaneder efter, 20. Jan. 1757, med Christiane
Charlotte Sophie (f. 15. Dec. 1733), Datter af
Enkedronningens Broder Markgrev Frederik Christian af
Brandenborg-Kulmbach, og da hun døde 8. Okt. 1757,
giftede han sig for tredje Gang 9 Maaneder efter,
1. Juli 1758, med Ernestine Augusta Sophie af
Sachsen-Weimar (f. 5. Jan. 1740 d. 10. Juni 1786). Han
blev udnævnt til Generallieutenant og Kommandant i
Kjøbenhavn 22. Febr. 1758 med Titel af Gouvernør,
en Post, som han beklædte til 1763, da han blev
General af Infanteriet. Af militære Kommandoer ses
han kun at have været Chef for holstenske gevorbne
Infanteriregiment fra 1759. Prinsen var bekjendt for
sin storartede Ødselhed, der til sidst bragte hans
Land i en saa stor Gjæld, at en kejserlig Kommission
1769 maatte overtage Forvaltningen og forblev i
Virksomhed lige til det tyske Riges Opløsning. Her i
Landet, hvor han kun opholdt sig i Ny og Næ, var han
ligeledes indviklet i forvirrede pekuniære Forhold,
der ofte vare af meget smaalig Natur, og da han
3. Juli 1765 fik Afsked i Naade efter Indstilling
af General-Krigsdirektoriatet, fordi han fra sit
Ophold i Udlandet aldrig lod høre fra sig, maatte
hans Efterfølger som Regimentschef i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free