Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esbern Snare, o. 1127-1204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tronstridighederne ved sin ungdommelige Dristighed og
Raadsnarhed at have erhvervet det hædrende Tilnavn
«Snare». Efter Overfaldet i Roskilde (1157) førte
han i et forrygende Vejr Valdemar over til Jylland
og udmærkede sig i de følgende Kampe, som skaffede
denne Enekongedømmet i Danmark. Faa Vendertogene
omtales E. S. jævnlig som den uforfærdede og
utrættelige Stridsmand, der af og til sætter
sit Liv i Vove selv for en ringe Ting, men altid
lykkelig slipper fra Faren. Han hørte dog tillige
til Kongens mest fortrolige Venner og Raadgivere,
og hans Raad kunde her være lige saa forsigtige, som
han selv var forvoven; saaledes, da han paa Rejsen
til det kejserlige Hof (1162) fraraadede at drage
videre uden Lejdebrev, et Raad, som end ikke Absalon
vovede at fremsætte, og som Kongen tilbageviste med
Haan. Blandt hans Krigsbedrifter dvæler Saxe især ved
Toget til Kurland (1170), paa hvilket han for at redde
Kongesønnen Christoffer udviste et beundringsværdigt
Mod og en næsten utrolig Haardførhed over for Saar og
legemlige Lidelser, og det ofte omtalte Sammenstød med
en vendisk Flaade i Sejerøbugten kort Tid efter. I en
stjærneklar Nat søgte E. at slippe forbi en fjendtlig
Flaade paa 40 Skibe; men den opgaaende Haane røbede
ham, og han saa sig snart omringet af den store
Overmagt. Han vilde dog ikke give tabt, og efter et
heltemodigt Forsvar af det ene Skib mod de mange endte
Kampen med, at E. lod en Mand gaa til Tops og slaa
Ild, hvad Venderne ansaa for et aftalt Tegn til en
Hjælpeflaade, hvorefter de trak sig tilbage og lode
ham slippe ind til Kalundborg. Her havde E. anlagt
en fast Borg med Stentaarne til Byens og Omegnens
Beskyttelse, ligesom han her opførte den skjønne,
endnu bevarede Kirke med 5 Taarne som Sognekirke for
den opblomstrende Kjøbstad.
Ikke blot i Kampen mod Venderne, men ogsaa i andre
Livsforhold stod E. trofast ved sin geniale Broders
Side. Saaledes nævnes han blandt de Stormænd, som toge
sig af Forsvaret af de ærkebiskoppelige Ejendomme
i Skaane. I Omsorgen for Sorø Kloster nævnes de
2 Brødre jævnsides; Gavebogen kalder dem for dets
Grundlæggere: «de 2 mægtige Mænd, berømte over hele
Riget og fremfor alle Danmarks Slægter». E. gav store
Sjælegaver efter sine Hustruers Død og testamenterede
Klosteret sin halve Boslod, den største Gave, nogen
maatte bortgive efter sin Død. Ligeledes roses han
for, at han uden Indsigelse fandt sig i, at Broderen
bortgav saa godt som alt sit Jordegods til Kirker
og Klostre. Et andet Vidnesbyrd om hans paa én Gang
kirkelige og ridderlige Sindelag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
