Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskil, -1181, Ærkebiskop i Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og som bekjendt lykkedes det Asser den Gang at faa
Sagen ordnet efter sit Ønske.
Samme Aar, som dette skete (1134), beskikkedes E.,
der altsaa den Gang maa have fyldt sit 30. Aar,
til Biskop i Roskilde. Medens han var i Roskilde,
kom det til et Brud mellem ham og Kongen, Erik
Emune. I Forening med Peder Bodilsen (II, 458)
ophidsede E. Befolkningen paa Sjælland mod Kongen,
og fordrev ham med dens Hjælp fra Øen. Derefter
samlede han Sjællænderne i et Forbund og forlangte af
dem iblandt dem, han ikke mente at kunne stole paa,
at de skulde stille Gisler. Kun Skjalm Hvides Sønner
vilde hverken have Lod eller Del i dette oprørske
Foretagende og vægrede sig vedholdende ved at give
Gisler og at svigte Kongen. Denne havde imidlertid i
Jylland samlet sig en Styrke, med hvilken han vendte
tilbage til Sjælland, hvorefter Oprøret endte med,
at E. paa sin Faders og sin Farbroder Ærkebispens
Forbøn slap med en Bøde af 20 Mark Guld. Noget
efter, 5. Maj 1137, døde Ærkebispen. Skaaningerne
valgte strax E. til hans Efterfølger, hvorimod
Kongen, som endnu havde det sjællandske Oprør i
frisk Minde, foretrak Bispen i Slesvig, Rig, der
tidligere havde været hans Kapellan. I noget over
et Aar stod nu Ærkesædet ledigt, og først under
Erik Emunes Efterfølger opnaaedes der omsider, især
ved den tidligere omtalte Peder Bodilsens Mægling,
Enighed om E.s Valg (1138). Næppe var dette sket,
før den nyvalgte Ærkebisp droges ind i politiske
Stridigheder. En Del Skaaninger havde nemlig af
Erik Emunes Brodersøn Oluf ladet sig overtale til
at give ham Kongenavn. Dette kunde E. ikke finde
sig i, i Spidsen for en Skare Lundeboere gik han mod
Oprøreren, men blev overvunden og maatte sværge ham
Troskab, og da han kort efter til Trods for sin Ed
flygtede over til Kong Erik paa Sjælland, indsatte
Oluf i hans Sted en ny Ærkebiskop, der dog kun fik
en kort Glæde af sin Ophøjelse. I Sommeren 1139 var
der uden Tvivl atter indtraadt fredelige Forhold i
Ærkesttftet, E. var vendt tilbage til Lund og holdt
der 8. Avg. i Overværelse af en pavelig Legat – E.s
Valg maa altsaa den Gang i det seneste have faaet
Pavens Bekræftelse – en Provinsialsynode, i hvilken
ogsaa Biskopper fra Sverige, Norge og Færøerne
deltoge. Nogle Aar efter grundlagde han Herrisvad
Kloster, af Cistercienserordenen, og indviede dernæst
1. Sept. 1145 Domkirken i Lund, ved hvilken Lejlighed
han betænkte baade Kirken og Domkapitlet med rige
Gaver; bl. a. stiftede han 3 nye Præbender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
