Print (PDF) - On this page / på denna sida - Eskil, -1181, Ærkebiskop i Lund - Eskil, -1255, Biskop i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syg og nedbøjet traf han Valdemar i Viborg og drog der fra til Lund, hvor han ved Lægernes Hjælp igjen fik sit Mæle, men Sorg og Bekymring vedblev endnu længe at trykke ham. Under disse Omstændigheder er det let forstaaeligt, at Ønsket om at fritages for Ærkebispeembedet igjen er opstaaet hos ham; han bad paa ny Paven om sin Afsked, og denne Gang blev han bønhørt. I Foraaret 1177 viede han den unge Kong Knud til Henrik Løves Datter Gertrud og meddelte ved den Lejlighed Kong Valdemar sin Beslutning. En Maaned senere mødte en talrig Forsamling i Lunds Domkirke, Kongen, alle Bisperne og mange gejstlige og Lægmænd, i hvis Nærværelse E. da efter at have oplæst 2 Pavebreve, et, som fritog ham for hans Embede, og et andet, som bemyndigede ham til at udnævne sin Efterfølger, nedlagde Tegnene paa sin Værdighed, Staven og Ringen, paa Alteret og udnævnte sin Slægtning Biskop Absalon til sin Efterfølger. Kort efter forlod han Landet, ledsaget af Absalon til Slesvig, hvor han traf Kongen, og hvorfra Rejsen gik til det ham kjære Clairvaux. Han optoges blandt Klosterbrødrene og døde her, o. 80 Aar gammel, 6. eller 7. Sept. 118l, faa Maaneder efter Kong Valdemar. -- Han havde, førend han blev Biskop, været gift og havde en Datter, som ægtede en Dattersøn af Knud den hellige (jvfr. III, 365). Ved sine Klosteranlæg har E. paa mange Maader gavnet sit Fædreland, men hans største Fortjeneste er det under vanskelige Tider at have vaaget over den danske Kirkes Selvstændighed. Maale sig med sin store Efterfølger Absalon kan han ikke, men blandt de betydelige Mænd vil der altid være en Plads for den hellige Bernhards Ven og Beundrer. C. Weeke. </chapter><chapter name="Eskil, --1255, Biskop i Slesvig"> Eskil, --1255, Biskop i Slesvig. «Sorte E.», Provst i Slesvig Domkapitel, blev 1244 valgt til Biskop og deltog som saadan den følgende Vinter i et Kirkemøde i Odense. Han droges stærkt ind i Samtidens politiske Uroligheder. 1248 beskikkede Paven ham til at tage sig af Biskop Niels af Roskildes Sag imod Kongen, og rimeligvis som Følge deraf blev han selv af denne fordreven fra sit Stift. Senere tillagdes der ham lejlighedsvis (men vistnok uden al Føje) Del i Kongens Drab; han oplevede baade Eriks og Abels Jordfæstelse i sin Domkirke. 1253 blev Slesvig overfaldet af Holstenerne, Domkirken plyndret og Biskoppen som Kong Christoffers tro Mand ført fangen bort til Segeberg. Her sad han et helt Aar og døde ikke ret længe efter sin Frigivelse, 1255. A. D. Jørgensen. </chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>