Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Hector Frederik Janson, 1794-1846, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Sorø Akademi. Baade som Lærer for Eleverne og
som Docent for Akademisterne lagde han udmærkede
Egenskaber for Dagen, og da Direktørposten blev ledig,
blev han 1830 konstitueret som og 1831 beskikket
til Direktør for Akademiet og Skolen. Det var en
vanskelig og byrdefuld administrativ Post, han
saaledes overtog. Han havde været en god Kollega og
blev en velvillig overordnet for Akademiets Lærere;
de lysende Øjne og Mundens livlige Smil talte klart
nok om hans Elskværdighed og Interesserthed. Men
den Blanding af Læreanstalt og Skole, som her var
tilstede, var baade mislig og utilfredsstillende,
Akademiet havde kun ringe Tilgang af studerende, og
de betydelige økonomiske Midler og gode Lærekræfter
syntes at maatte kunne virke for et større Formaal og
hidføre et mere tilfredsstillende Resultat. E. havde
mange Planer om en Omdannelse af Akademiet, saaledes
om et Realinstituts og et Realakademis Forbindelse
med Skolen, om Organisationen af et kameralistisk
Studium, men ingen af hans Planer billigedes af de
overordnede, og selv ved Ordningen af den bestaaende
Anstalts Forhold mente han at møde Modstand. Han
var for tilbøjelig til at ile fremad og ønske
hurtige Resultater, han tabte for let Modet under
Modgang og besad ikke altid tilstrækkelig Haardhed,
medens han paa den anden Side stundum kunde forekomme
noget tilbageholden; hans Helbred havde derhos flere
Gange været angrebet. Saaledes var der meget, som
maatte tilskynde ham til at forlade denne Stilling,
hvad hans gunstige Formuesforhold ikke heller
kunde gjøre ham betænkelig ved. E. havde 1822 ægtet
Jacobine Scavenius (f. 1800), en Datter af Etatsraad
J. B. S. til Gjorslev, og var ved dette Ægteskab
bleven formuende. Efter at hans Hustru var bleven
angreben af Brystsyge, havde E. i Efteraaret 1828
fulgt hende til Sydfrankrig og Italien; hun døde i
Mailand (1829). 4 Aar senere ægtede han hendes Søster
Anna Christine Scavenius.
E. havde allerede beredt sig paa at trække sig tilbage
fra sit Embede, da han 1835 kjøbte Herregaarden
Kongsdal (tidligere Tygestrup) ved Sorø; han fik
efter Ansøgning i Jan. 1837 sin Afsked og udnævntes
til virkelig Etatsraad. Som Godsbesidder virkede han
ikke blot for en forbedret Drift af Hovedgaarden og
Optagelse af ny Jord til Dyrkning, men ogsaa for sine
Bønders Vel. Han fik Hoveriet afløst og en bestemt
Driftsplan indført paa Bøndergaardene, han forbedrede
Husmændenes Kaar, stiftede et Sognebibliothek,
en Haandgjerningsskole og et Enkesæde for Præste-
og Skolelærerenker, hvorimod han ikke kunde formaa
Bønderne til at forvandle deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
