Print (PDF) - On this page / på denna sida - Estrup, Hector Frederik Janson, 1794-1846, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæste til Arvefæste. E. blev 1840 valgt til Stænderdeputeret og virkede med Iver i Roskilde Stænderforsamlings Komiteer. I Skrifter og Afhandlinger udtalte han sig om Tidens brændende sociale Spørgsmaal; han kunde ikke anse Selvejendom og den frieste Udstykning som ubetinget Vinding og var imod Aagerlove og imod almindelig Værnepligt; med Iver kæmpede han for en bedre landøkonomisk Undervisning. Stadig lammedes dog hans Virksomhed ved en om sig gribende Brystsyge, og han maatte frasige sig sit Kald som Stænderdeputeret 1844. Omsider bukkede han under for Sygdommen 29. Dec. 1846. Han havde i sit 1. Ægteskab foruden en Søn, der døde et Aar efter ham, Sønnen J. B. S. E., den nuværende Konseilspræsident (s. ndfr.); i sit 2. Ægteskab havde han ingen Børn. E. besad et betydeligt Talent som Historiker, men dette fik især sin Styrke ved hans menneskelige Personlighed, hans Karakters Renhed og det humane Sind, der gav hele hans Forfattervirksomhed som ogsaa hans Livsførelse sit Præg. Hans Studium kunde mangle kritisk Djærvhed, men hans Opfattelse var altid præget af Sundhed. E. var kun i mindre Grad udrustet med Fantasi, og til høje Syner løftedes han ikke; hans Fremstilling var klar og kort, men tillige af knappet og stundum tør, i det han hyldede den Sætning, at Sandhedens Kraft maatte være virksom nok, uden at ydre Midler vare fornødne. Derimod var E.s Følelse altid varm og levende, og den affødte ofte mandige Udbrud. Hans brændende Følelse for Fædrelandet bragte ham til tidligere end nogen anden dansk Historiker at fremsætte Danmarks Ret lige over for Hertugdømmet Slesvig og at klargjøre de vanskelige Forfatningsspørgsmaal («Om Slesvigs og Holstens Uadskillelighed efter Forsikringsakterne af 1460», 1832). Forsigtig, men stadig bestemtere søgte han at mane Regeringen til i Tide at tage Forholdsregler mod det vaagnende slesvig-holstenske Røre. Den samme Følelse bragte ham og hans Hustru til (1843) at stifte et Legat for en Docent i slesvigsk Lovkyndighed ved Universitetet i den Hensigt at drage sønderjyske studerende til Kjøbenhavn. Ved megen Velgjørenhed i Stilhed og ved flere Legater (for Enker efter Lærere ved Sorø Akademi og for Randers Skole 1833, for Valkendorfs Kollegium 1836) viste han sin store Lyst til at gavne Fædrelandet. Den varme Følelse for Ret og Uret, set efter de ulige Tidsalderes Syn og Forhold, lod ham træde op imod mangen ubillig Dom, saaledes over Middelalderens Klostervæsen, over Adelens Forhold til Bondestanden («Tygestrup, som det var, og som det er, en historisk-statistisk Beskrivelse», 1838; «Om Livsfæste i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
