Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmedes. I næste Rigsdagssamling var der fuld Konflikt om denne
Sag foruden forskjellige andre, deriblandt navnlig Statskassens
Tilskud til Universitetet og Anskaffelsen af et Panserbatteri. Samtidig
var Lovgivningsarbejdet næsten stoppet op, i det der af 57
Lovforslag i Samlingen 1880-81 indtil 7. Maj kun var gjennemført 6.
7. Maj fandt da Opløsningen Sted ved et aabent Brev, i hvilket
E. brugte det skarpe og stærkt kommenterede Udtryk, at
Folketinget havde manglet «Evne eller Vilje» til Sagernes Fremme. Ved
Valgene 24. Maj tabte Højre 1 Kreds. I den nyvalgte Sommerrigsdag
lykkedes det ikke at komme til et Forlig. En ny Opløsning
fandt Sted, og Valgene 26. Juli gav det Resultat, at Højre tabte
6 Kredse.
Valgene i 1881, paa de Æmner, som da vare fremme, og med
det korte Mellemrum, der levnedes, betegne utvivlsomt et svagt
Afsnit i Ministeriet E.s Politik. Disse Valg inspirerede Modstanderne
til at slaa ind paa den saakaldte Visnepolitik, de gave den saakaldte
«liberale» Bevægelse Vind i Sejlene, og de lagde Grund til det
for Regeringen lidet heldige «Majforlig» det paafølgende Foraar.
Men overses bør det ikke, at E. havde Føje til at vente, at hele
Højre med større Enighed og Kraft havde samlet sig om Regeringens
Program, – ikke mindst efter den Holdning, som enkelte betydelige
liberale Politikere i Rigsdagen havde indtaget, og hvorved de
næsten syntes at ville drive Regeringen frem.
Finansaaret 1881-82 levedes til Ende paa en midlertidig
Bevillingslov, som E. i Sommeren 1881 havde gjennemført, og næste
Foraar kom det til det bekjendte «Majforlig» om Finansloven for
1882-83. E. accepterede Forliget, men havde ingen fremtrædende
Del i dets Tilblivelse. I Højre vakte det højst modstridende
Følelser.
De 2 næste Rigsdagssamlinger gik hen under voxende Spænding
mellem Ministeriet og Folketinget. Lovforslag om Kjøbenhavns
Befæstning, der støttedes ved en Adresse med 106119 Underskrifter,
som 15. Dec. 1883 overraktes Kongen, forkastedes i begge Samlinger
i Folketinget. Ogsaa E.s Forsøg paa at gjennemføre en Toldreform
mislykkedes, i det han ikke saa sig i Stand til at gaa ind paa den
betydelige Nedgang i Statens Indtægter, som Folketinget satte som
Betingelse for Reformen. Ved Valgene 25. Juni 1884, hvor E.s
Modstandere: liberale, Venstre og Socialdemokrater første Gang
gik samlede til Valg, tabte Højre 5 Kredse, deriblandt 3
kjøbenhavnske og Frederiksberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
