- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
623

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Enevold, 1696-1754, Præst - Ewald, Herman Frederik, f. 1821, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smaa Indtægter ved Waisenhuset, som han dog ikke
vilde forlade. Saaledes nødtes han til at paatage
sig andre anstrængende Arbejder; han oversatte
opbyggelige Skrifter og begyndte derefter en brydsom
Forfattervirksomhed: 1741-42 udkom i 2 Bind et
«Tidsregister over det gamle og det nye Testamentes
Kirkehistorie» og 1744-50 i 5 Bind Prædikener over
Mosebøgerne med deres Spaadomme og i 3 Bind den
bekjendte «bibelske Konkordans». Endelig udgav
han et Par mindre Skrifter med opbyggelige Digte
og en Anvisning til Bibellæsning. – E. blev 1747
tit. Professor theol. og i det følgende Aar Medlem af
Missionskollegiet og Waisenhusets Direktion. Han var
kun én Gang gift, nemlig med Maria Wulf (f. 23. April 1715),
hvem han ægtede i Avg. 1730, Datter af en
Bygningsentreprenør Matthias
W., hvis Enke Marie havde været stærkt indviklet
i Sagen om de gudelige Forsamlinger. Hans Helbred
var alt den Gang svagt og nedbrødes yderligere ved
Overanstrængelse; om Sommeren maatte han opholde sig
paa Landet. Senere formaaede han næsten slet ikke
at røgte sit Embede, i hele Aar talte han kun faa
Gange. Han døde 17. Nov. 1754; hans Enke ægtede 4 Aar
efter Hørkræmmer og Overformynder Peder Hulegaard,
men blev atter Enke 1769 og døde 27. April 1791. Af
deres 3 Sønner var Digteren Johannes E. (s. ndfr.) den
mellemste.

Nyerup, Lit. Lex.
A. D. Jørgensen, Johannes Evald.
Tilskueren 1901, S. 233 f.

A. D. Jørgensen.


Ewald, Herman Frederik, f. 1821, Forfatter.
E. er født i Kjøbenhavn 13. Dec. 1821 og er en Søn af
ovfr. nævnte Generalmajor Carl E. Farfaderen var
den bl. a. af Stralsunds Indtagelse fortjente
Generallieutenant Joh. E., Morfaderen var den
bekjendte Overavditør P. Rosenstand-Goiske, Udgiveren
af «Den dramatiske Journal». Paa Mødreneside havde
E. saaledes en litterær Fortid at slægte paa,
der viste sig stærkere end de militære Traditioner
paa Fædreneside, men ligesom hans mandige Karakter
og dybe Religiøsitet turde være et Arvegods fra
Faderen, saaledes er det ogsaa aabenbart, at
dennes nære Forhold til Hoffet og mange fornemme
Forbindelser ikke have været uden Indflydelse paa
Sønnens fremtrædende Evne til at skildre Personer og
Forhold fra Aristokratiets Kredse.

1841 blev E. Student fra Sorø Akademi og tog
sammesteds Examen philosophicum. Han udmærkede sig i
sin Skoletid ikke ved nogen særlig vedholdende Flid,
men Friluftslivet i de naturskjønne Omgivelser og
den direkte og indirekte Paavirkning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free