Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, 1743-81, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fyldigere tysk Opdragelse; han skulde i Huset hos Rektoren, Licht,
en bekjendt udmærket Lærer. Overfarten foregik selvfølgelig med
Skipper og var altsaa afhængig af dennes Afrejse, og det var
derfor tilfældigt, at denne netop kom til at foregaa faa Timer før
Faderens Død, Dagen før Drengen fyldte sit 11. Aar.
Opholdet i Slesvig varede i henved 4 Aar, i hvilken Tid han
tilegnede sig de almindelige Skolekundskaber, ligesom han opnaaede
en vis Færdighed i at skrive latinske og tyske Vers. Uden for
Skoletiden havde han Adgang til Rektorens temmelig betydelige
Bogsamling, i hvilken han bl. a. fandt en Samling nordiske Heltesagaer;
Licht elskede nemlig alt, hvad der var dansk, og søgte at
paavirke sine Elever til at lære og dyrke Sproget, hvis Nytte og
Skjønhed han fremhævede for dem. Hvad E. i øvrigt fortæller
om sit Ophold i Slesvig, tyder paa en stadig Udvikling af hans
medfødte poetiske og æventyrlige Sans, medens han endnu var
uimodtagelig for selve Digtningens Skjønhed. Saaledes løb han
bort efter at have læst Robinson for over Holland, paa Vejen til
Indien, at strande paa en øde Ø, og Rektoren indhentede ham
først 4 Mil fra Byen. Ligeledes drev han med den største Lidenskab
Krigslegen som en Efterligning af den samtidige Syvaarskrig
i Tyskland, og han var stærkt optagen af gjentagne Forelskelser.
Derimod kjedede Oldtidens Digtere ham til Trods for Lærernes
Bestræbelser for at aabne hans Sans for deres Skjønheder. «Jeg
havde tvende (Lærere)», siger han, «og de vare begge for brave
Mænd, de havde for megen Indsigt og for sund Smag til, at de
enten ikke selv skulde have følt eller ikke have anprist mig
Yndigheder, som det næsten var vanskeligt at overse eller at være
kold imod. Jeg bilder mig meget mere ind, at min Sjæl da var
alt for virksom, alt for meget i Gjæring til, at blotte Tanker eller
Billeder kunde berolige den; det var Handling, som den brændte
efter.»
I Sommeren 1758, i sit 15. Aar, kom E. tilbage til Kjøbenhavn
og tog med Ære sin Studenterexamen. Han kom i Pensionat hos
den formuende Hørkræmmer (islandsk Kjøbmand) og Overformynder
Peder Hulegaard, der et halvt Aar efter ægtede hans Moder, som
boede i samme Hus, det sydlige Hjørnested ved Kultorvet og
Frederiksborggade. Samme Efteraar var det, han gjorde Bekjendtskab
med den jævnaldrende Arense Hulegaard og ved deres første Møde
blev fuldstændig betagen af hendes Skjønhed og Ynde. Hun var
Datter af Overformynderens afdøde Broder Oluf H., og hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
