Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, 1743-81, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Plan paa offentlig Bekostning at faa ham sendt til Skotland og
de højnordiske Øer for at indsamle Folkesange i Ossians Smag, og
han forberedte sig ivrig dertil, da Bernstorffs Fald (Sept. 1770)
spredte den hele Kreds og standsede alle Regeringens Foranstaltninger
til Litteraturens Fremme. Samtidig hermed blev Digterens
Helbred mere og mere nedbrudt, og de Skuffelser, han led, bragte
ham til for en Tid helt at opgive enhver Modstand mod sine
Lidenskaber. Gigtsygdommen plagede ham, som det ses af Breve, alt i
Foraaret 1769; senere i Aarets Løb forværredes den, medens han
arbejdede paa «Rolf Krage», og i det følgende Foraar laa han paa
Frederiks Hospital. Selv her kunde han ikke give Afkald paa sit
uregelmæssige Liv, og han kom saaledes til en Gang, da han havde
forladt Hospitalet, at tilbringe en Nat paa Gaden. Lægen forbød
ham at drikke Punch og anbefalede The; men saa drak han Punch
af en Thepotte. Efter at være udskreven fra Hospitalet sendte
Moderen ham paa Landet; han kom til at bo paa Rygaard ved
Lyngbyvejen hos en god Bekjendt, Torkil Baden, Godsforvalter
paa Bernstorffs Gods. Han omtales fra den Tid som ligefrem
forfalden til Drik, ligesom han ofte var sengeliggende; men da man
den Gang endnu nærede Planer om at sende ham paa Rejser, maa
han dog have forstaaet at bevare i det mindste det ydre Skin.
Der fortælles i øvrigt, at han var saa uheldig at blive kastet af en
Hest og i Faldet at faa et Stød i Siden, som blev Anledning til
Sygdommens senere kroniske Karakter. Fra denne Tid lod han sig
helt glide ned i «Pølen», ubekymret om Folks Snak og kun svagt
holdt oppe af sin Moders og sine Venners Advarsler.
Efter Tilendebringelsen af sine større dramatiske Digtninger
havde han selv følt Mangelen af virkelig Menneskekundskab,
psykologiske Iagttagelser. Han havde da begyndt at gjøre Optegnelser
i den Retning, i rigtig Erkjendelse af, at han kun saaledes kunde
naa frem til indholdsrige Virkelighedsskildringer. Efter Sneedorfs
Exempel holdt han sig dog i sine Studier til de mindst sammensatte
Typer, Børn og Almuesfolk fra Land og By. Han søgte
Omgang med Saadanne; saaledes fortælles der, at han om Aftenen
samlede Karle og Piger ved sit Sygeleje i Farvergade, lod dem
snakke og more sig, ogsaa med Dans og Punch, medens han iagttog
deres Tænke- og Udtryksmaade. Disse Studier førte ham da
ogsaa til at skrive en Afhandling om «Pebersvende» og senere at
dramatisere den som Holbergsk Komedie; han vilde paa én Gang
virke som «Patriot» til Samfundets Forbedring, i dette Tilfælde imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
