Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, 1743-81, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn, saaledes Digteren P. M. Trøjel, den senere Landsdommer
Rogert, som komponerede Melodien til «Kong Christian»,
Theologerne Bast og Milling o. fl. Fra en noget senere Tid skrev sig
Venskabet med Kapitajn Abrahamson, den bekjendte patriotiske
Digter og Forfatter, A. G. Carstens, Schønheyder, Etatsraad Jacobi,
Medlem af Theaterbestyrelsen, og Fr. Moltke. Hertil kom nu de
yngre, der havde dannet et «dansk Litteraturselskab», og for hvem
E, var den enestaaende danske Digter, især i Modsætning til det
«norske Selskab»: Fr. Münter, Ove Malling, K. L. Rahbek,
Fr. Sneedorf o. a. E. blev nu Gjenstand for en Hyldest, som man ikke
tidligere havde kjendt over for litterære Berømtheder. Ved
Opførelsen af «Balders Død», først i en privat Kreds, senere paa
Skuepladsen (1778), hilsedes han med Jubel; alt, hvad der kom fra
hans Haand, modtoges med den største Anerkjendelse, og hans
Venner taalte ingen Kritik mod ham, medens de søgte at efterligne
hans Digtning. Under disse gunstige Forhold og venlig opmuntret
af Theaterbestyrelsen fremkom hans sidste Digterværk, Syngespillet
«Fiskerne» (1778). Som dramatisk Arbejde er dette ligesom de
tidligere Stykker svagt, men dets Lyrik er af uforgængeligt Værd i
sin Skildring af Havet og Menneskets Kamp med og paa det; her
skal kun mindes om Arien: «Liden Gunver vandrer som helst i
Kvæld», Terzetten: «Trodsige og vilde brøle Bølgerne», Koret:
«Havets mægtige Betvinger» og vor senere Nationalsang: «Kong
Christian stod ved højen Mast». Efter Tilendebringelsen af dette
Syngespil, der opførtes med stort Bifald, fremkom der kun lidet
fra E.s Haand, om han end udkastede forskjellige Planer. Han fik
endnu skrevet en Fortsættelse af Erindringerne, suppleret med
Fortaler dels til sine samlede Skrifter, dels til enkelte af de vigtigste
af dem, et enkelt lyrisk Digt («Til min Moltke»: «Tro mig, Damon,
vor Sjæl har sit bestemte Maal!») og et mærkeligt Brudstykke: «Om
Almuens Oplysning», der viser, med hvor stor Kjærlighed han
omfattede denne Sag og forstod dens Betydning. – En omhyggelig
Udgave af E.s samlede Skrifter i 8 Dele er besørget af F. L.
Liebenberg 1850-55.
Hans Helbred var meget omskifteligt, skjønt han stadig led;
snart syntes Kræfterne at svinde bort, snart fattede han selv, somme
Tider ogsaa hans Venner, Haab om en fuldstændig Helbredelse.
Hans Kaar vare forholdsvis gode; han kunde ikke blot komme ud
af det uden fremmed Hjælp, som redebon blev tilbudt ham, men
tilbragte endog et Par Somre paa Landet, i Gjentofte. Men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
